Fodvorter

brevkassespørgsmål

Fodvorter

brevkassespørgsmål af
Alma
11 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

Hej Jeg har mange fodvorter på mine føder, og jeg syntes selv at det er rigtig pinligt, feks til Idræt eller i svømmehallen når man skal have bare tæer. Mine forældre ved det godt men jeg syntes at det er ret pinligt og på en måde klamt og vise dem det. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen Alma ( ikke mit rigtige navn )

Svar: 

Hej Alma 

Mange har det faktisk helt ligesom dig. At fodvorter eller lignende er lidt pinlige, men du skal vide at fodvorter er MEGET almindelige hos både børn og voksne. 

De er ikke farlige, og ofte ret nemme at gøre noget ved. Derfor synes jeg du skal prøve at lade dine forældre se på dem, så I sammen kan finde ud af hvad der er bedst at gøre. 

Der findes forskellige måder at behandle fodvorter, og de fleste kan man nemt gøre derhjemme. I nogle tilfælde kan fodvorter blive så store og dybe at man skal have dem behandlet hos lægen, men det er heldigvis ikke så tit. Særligt ikke hvis man sørger for at få gjort noget ved dem, får de bliver så store. 

Så se at få snakket med din forældre, så I kan komme igang med at behandling. Er du heldig kan vorterne være væk ret hurtigt. 

Gode hilsner Sander 

Sanders billede
Sander fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program