Kære du

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det går dig på, at du har fået en diagnose, som du ikke selv synes passer på dig - og som ikke gavner dig og hjælper dig.

Når man får en diagnose, så er det som regel fordi, at der er et eller andet som man kæmper med eller har det svært med - og diagnosen kan så være med til at give en forklaring på, hvorfor man har det som man har det og kan forhåbentlig også være med til at gøre, at man får noget hjælp og nogle redskaber til, hvordan man kan håndtere de udfordringer man har. Der er stor forskel på, hvordan man har med at få en diagnose - for nogle er det en stor lettelse og for andre kan det føles lidt som en slags "stempel", og føles egentlig ikke som en hjælp. Men grundlæggende, så får man diagnosen, for at man kan få noget hjælp til det, der gør at man har det svært.

Ud fra det du skriver, så virker det ikke til, at det har været en hjælp for dig at få en diagnose. Du skriver, at du kæmpede med bl.a. angst, på det tidspunkt hvor du fik diagnosen. Du skriver ikke, om diagnosen gjorde, at du fik noget hjælp til det du kæmpede med, men du gør det ret tydeligt, at du blev ked af, at du fik den diagnose du gjorde. Jeg kan godt forstå, at det ikke er sjovt at få en diagnose, som man ikke rigtig kan identificere sig med - men jeg er også nysgerrig på, om der mon er noget andet der gør, at du blev ked af at du fik denne diagnose. Er der mon noget ved lige præcis aspergers-diagnosen, som du forbinder med noget negativt - eller er det mere generelt, det at du fik en diagnose, som du synes er svært? Du kan prøve at tænke over, om der var noget bestemt der gjorde, at du blev så ked af at få diagnosen. Som nævnt, så skal en diagnose jo helst gøre, at man får den nødvendige hjælp og man får noget viden om, hvorfor man har det som man har det. Så, hvis du har lyst, kan du også prøve at tænke over, om diagnosen også har ført noget godt med sig. Kan den eksempelvis have været medvirkende til, at du fik noget mere hjælp, på et tidspunkt, hvor du havde det svært?

Når det er sagt, så kan jeg selvfølgelig - som nævnt - godt forstå at det ikke er rart, at få en diagnose som du ikke kan genkende dig selv i. Når man får stillet en diagnose, så sker det ved at en psykolog laver en såkaldt udredning. Det kan eksempelvis være baseret på  forskellige tests eller lignende - og det er den psykolog, der laver udredningen, der vurderer, udfra f.eks. tests, spørgeskema eller lignende, om man har en bestemt diagnose. Derfor kan det i nogle tilfælde godt ske, at man får en diagnose, som ikke passer på de symptomer eller udfordringer man har. Heldigvis er det ikke sådan, at man behøves at fortælle andre mennesker omkring en, hvilken diagnose man har og ens diagnose behøves derfor heller ikke betyde, at man bliver behandlet anderledes , af ens omgangskreds. Men derfor kan det selvfølgelig stadig være problematisk, at have en forkert diagnose, i forhold til, at den behandling og hjælp man får fra fagpersoner, er tilpasset til den diagnose man har.

Du spørger om man kan få fjernet en diagnose. Jeg har desværre ikke viden nok på området, til at jeg kan give et endegyldigt svar på det. For at finde ud af, om det kan lade sig gøre, tænker jeg at du kan prøve at kontakte din læge - eventuelt sammen med en af dine forældre. Din læge vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, om det kan lade sig gøre at få diagnosen fjernet fra dine sundhedsoplysninger. Hvis lægen siger, at det ikke er muligt at fjerne, så kan det i hvert fald lade sig gøre, at blive udredt på ny og hvis psykologen så vurderer, at den tidligere diagnose ikke passer på dig, så kan der blive skrevet i dine sundhedsoplysninger, at du ikke længere har den diagnose.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Freja