smit ud hjemmefra

brevkassespørgsmål

smit ud hjemmefra

brevkassespørgsmål af
christian
15 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

hej jeg er blevet smit ud hjemmefra for fjerde gang i år for lidt over en månede siden de 3 andre gange har det kun været ca en uge og så er jeg kommet hjem igen men denne gang var der store mængder vold fra mine forældres side af og jeg vil ikke hjem igen da jeg efterhånden har affedede at det kun bliver være for hver gang og er kun hjemme omkring en månede af gangen før det går galt igen men jeg er flyttet over til noget andet familie hvor jeg kan bo fast men der er mange afgifter der følger med som er forældrenes pligt og jeg har prøvet at snakke med min far om det men han nægter at betale noget det endeste jeg har bedt om har mine børnepenge fordi jeg hade hørt at man hade krav på dem men jeg vil gerne vide hvor meget jeg kan bede om inden jeg går videre med det til kommunen

Svar: 

Kære dig

Sikke en svær situation du står i. Jeg er glad for at læse at du er flyttet ind hos noget andet familie, og det lyder til at være den helt rigtige beslutning. 

Jeg vil rigtig gerne skrive lidt om det her med vold i hjemme, men inden da, vil jeg lige svare på dit konkrete spørgsmål. Du skriver at du har bedt din far om at få de børnepenge som dine forældre modtager hver måned. Her i år (2022) blev det ændret sådan at hver forælder modtager halvdelen af den unge-ydelse, som de modtager fra barnet fylder 15 og indtil det fylder 18 år. Beløbet er 966 kr. om måneden, som så er fordelt med 50% til hver, så dvs. 483 kr. til din mor og 483 til din far. Så det er altså dét beløb som du kan bede om. Jeg tænker dog at det vil være en rigtig god idé for dig at tage kontakt til kommunen, og få dem med ind i sagen. Du skal ikke stå alene med det her, og de kan også hjælpe dig med, hvilke evt. andre tilskud du kan få økonomisk, og hjælp til f.eks. et sted at bo, hvis du ikke ønsker at blive boende ved det andet familie. 

Når det så er sagt, så vil jeg rigtig gerne lige skrive lidt om vold i hjemmet. Faktisk er det vigtigste jeg kan fortælle dig, at vold mod andre er ulovligt. Så når du skriver at du oplever store mængder vold fra dine forældres side, så overtræder de loven, og begår en kriminel handling. Grunden til at jeg skriver det, er fordi at nogle børn og unge fra hjem med vold, tror at det er meget normalt eller at det er forældrenes ret at slå eller være voldelige, fordi de aldrig har oplevet andet, og fordi forældrene måske har fortalt dem at de gerne må. Men det må de ikke. 

Derfor vil jeg klart opfordre dig til at kontakte din kommune så snart som muligt. Du kan også lave en underretning på dig selv - og den kan du også lave anonymt. Så SKAL kommunen reagere og undersøge sagen, og så kan de sætte gang i forskellige tiltag, der kan hjælpe både dig og din familie. I den forbindelse vil jeg også gerne henvise dig til en specialiseret rådgivning ift. vold. Den hedder Bryd Tavsheden, og de har også anonym online rådgivning, ligesom her på Cyberhus. Du finder den her: https://brydtavsheden.dk/

Jeg håber du vil række ud til kommunen, så de kan hjælpe dig. Du fortjener langt mere end det du oplever lige nu, og du er ikke alene. 

Kærlig hilsen

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program