Kære Benedicte

Det er nogle helt vildt fine og vigtige tanker du gør dig, og det er helt tydeligt at du er en omsorgsfuld pige. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg også at du virkelig tager et stort ansvar på dig, og det gør mig lidt bekymret, for det er ikke meningen at du, som 13-årig, skal føle dig ansvarlig for din mor og din bror. Du skriver at du er ved din mor hver anden uge. Jeg tænker at du er ved din far de andre uger? Måske kan du tale med ham om din bekymring, og bede ham om hjælp, så han kan være med til at støtte din mor i flytningen. Det kan f.eks. være som praktisk hjælp, eller det kan være for at støtte dig, så du ikke så bekymre dig så meget for hvordan det kommer til at gå. Du skriver også selv at du ikke vil hjælpe dem mere end du allerede gør, og det er jeg helt enig med dig i. Måske du allerede hjælper dem mere end du skal? Det er selvfølgelig svært for mig at vurdere, men jeg tænker at det må være rigtig hårdt for dig, når både din mor og din bror er syge, og derfor har brug for ekstra støtte. I den forbindelse bliver jeg også nysgerrig på hvilken hjælp de modtager fra kommunen? Måske ved du det ikke, og så vil jeg igen opfordre dig til at tale med enten din mor eller far, om at de skal bede kommunen om mere hjælp til flytningen - og måske generelt til at komme igennem hverdagen. Særligt når din mor næsten ikke kan gå.

Du spørger direkte ind til hvad du kan gøre for at din mor ikke bliver så stresset. Jeg ville ønske at der var et magisk svar på det spørgsmål, men desværre handler stress mere om en følelse hos personen, end det handler om noget omkring en. Nogle mennesker kan stå i voldsom travlhed og med mange opgaver, uden at blive stressede, mens andre har svært ved at overskue enkelte ting. Det kan f.eks. hænge sammen med om hvilken personlighed man har, hvilke erfaringer man har og hvornår ens indre følelser bliver for store. Når det så er sagt, så tror jeg at det bedste du kan gøre for at hjælpe til, er at sørge for at pakke dine ting godt sammen, og spørge ind til om der er andre ting du kan hjælpe med. Det skal selvfølgelig kun være ting som du rent faktisk kan hjælpe med, som f.eks. at pakke tallerkner ind i avispapir for at passe på dem eller lignende. Hvis du bliver i tvivl om en opgave, så tal med din far eller en anden omkring dig, som du er tryg ved. Det kan også være en lærer eller pædagog, eller måske noget andet familie, f.eks. moster, onkel, tante, osv. 

Jeg vil klart opfordre dig til at tale med en voksen om de følelser og bekymringer du går med. Du skal ikke gå alene med det, og du har brug for at der er andre der også støtter. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker jer en god og rolig flytning.  

Kærlig hilsen

Camilla