Jaloux på bøsse par

brevkassespørgsmål

Jaloux på bøsse par

brevkassespørgsmål af
Anonymt
14 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Hej cyberhus jeg er bøsse. Og jeg har igen kæreste og når jeg fx ser et bøsse par bliver jeg jaloux. Fordi jeg gerne vil have en kæreste og jeg bliver nogle gange også lidt ked af det fordi jeg er single jeg ville bare høre om det var normalt

Svar: 

Kære dig

Det er helt normalt at blive misundelig på andre, når de har noget, som man selv savner. Så når du oplever at blive lidt trist, så er det en naturlig reaktion på at du længes efter at have en kæreste. 

I den forbindelse bliver jeg nysgerrig på om du har gjort dig nogle tanker om hvordan du kan få en kæreste? Du skriver ikke noget om hvem der ved at du er bøsse, men siden du skriver det meget åbent, så tænker jeg at du er "sprunget" ud, som man siger. Og så tænker jeg på om du måske har talt med andre homoseksuelle, om hvad de har gjort for at få en kæreste eller om de har nogle gode ideer? Hvis du ikke kender dem, så kan jeg anbefale dig at tjekke LGBT+ Ungdom ud. De har forskellige aktiviteter for unge under 25, og her kan du komme til at dele erfaringer med andre, i forhold til det her med at finde en kæreste. Jeg tænker også at din misundelighed er noget som langt de fleste har prøvet på et eller andet tidspunkt, og derfor vil jeg også anbefale dig at tale med andre unge generelt om det her med at være misundelig. Så kan du mærke at du ikke er alene om at have den slags tanker og følelser. Til det, kan jeg anbefale Gruppechat.dk, hvor du kan chatte anonymt med andre unge i forskellige grupper. Både tirsdag og søndag er der åbne chats, hvor emnet ikke er fast. Prøv gerne at tjekke det ud. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mvh. Camilla 

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program