natklub

brevkassespørgsmål

natklub

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 2 år 7 måneder siden

Hej jeg er en fyr på 18 år. Jeg har fornylig været på en natklub, og fået en pige med ud på toilettet, men viste ikke hvad vi skulle lave der ude. fik et kort BJ, uden udløsning, før det blev akavet og vi gik hvert til sit. Derfor ville jeg spørger om i har nogle "storebror erfaring" som kan hjælpe mig til næste gang?

Svar: 

Hej med dig,

Av ja, det kan jeg godt se, det lyder til at have været en ret akavet oplevelse. For jer begge to. 

Jeg kan sagtens se det frække og det seje i at finde en pige i byen og hive hende med ud på toilettet. Men som du har oplevet, så kan det hurtigt ende i en akavet situation. For kombinationen af fulde mennesker, små rum og blottede kønsdele er bare sjældent en vinder.

Mit bedste råd er derfor, at hvis du finder en sød pige, som du har lyst til at være sammen med, så brug lidt ekstra tid på at finde ud af, om der er et match og om I vil det samme. Og hvis I finder ud af, at I vil det samme (uanset om det så er toilettet på natklubben, hjemme hos en af jer eller noget helt tredje), men den seksuelle kemi bare ikke er der, så er det helt fair at sige "det her, det er sgu lidt akavet - skal vi ikke hellere drikke en [indsæt foretrukken drik her] i stedet?" Så har I begge to muligheden for at komme videre fra det med værdigheden i behold. Og ovenikøbet med en god historie, I nok kan grine af bagefter. Og hvem ved, hvis I nu klikker godt socialt over kaffen eller pandekagerne eller hvad I nu kaster jer ud i, kan det måske være starten på et nyt venskab?

Jeg håber det kan give dig lidt tanker med på vejen til næste gang du står i en lignende situation. Uanset er du i hvert fald blevet en erfaring og et råd rigere, som du kan tage med dig videre.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program