Why am I like this?
Why am I like this?
Jeg blev kaldt kedelig i dag. Af en veninde. Det var ikke sådan fordi hun bare ud af den blå sagde “ej, du er kedelig” men hun kaldte mig kedelig. Jeg er godt klar over at jeg ikke er typen der tager til fester og drikker sig i hegnet, men det troede jeg ikke hun havde noget i mod. Så nu sidder jeg her og sætter spørgsmålstegn ved mig selv som person. Hvad er det der gør mig kedelig? Hvorfor har jeg altid så svært ved at skabe relationer? Jeg anser mig selv som et dybt menneske og elsker lange dybe samtaler om alt mellem himmel og jord. Jeg kan helt ærligt ikke se hvad der er kedeligt ved mig, ud over de typiske forventninger til at du skulle kunne lide at feste og drikke… Er der ikke nogen der har nogle råd eller forslag? Nogen der sidder med samme følelse indeni..?
Kommentarer
Hejsa
Jeg vil starte med at sige, at du ikke er alene om det. Der sidder mange andre med præcis samme følelse indeni, inklusiv mig selv. Jeg er heller ikke typen, som drikker, fester, tager i byen og har selv svært ved at skabe relationer.
Tror ikke hun har ment det så hård. Der er intet galt med dig, du er som du er, og det må du ikke lave om på.
Folk sagde også til mig før, at jeg var kedelig. Men for mig har det virket bare at tage med til de forskellige fester bare uden at drikke. Så har jeg holdt mig til de der 1-2 genstande i løbet af hele aftenen, men stadig vist de andre, at jeg inkluderer mig i fællesskabet og så kommer det helt automatisk at ens omgangskreds bliver større
Håber det kan bruges
Hilsen en 18 årig pige
Hvis der er nogen der finder dig kedelig så er det nok bare fordi i ikke passer sammen. Er det en gammel veninde kan i være vokset fra hinanden eller det kan være en indirekte opfordring til at lave nogle ting. Det der med at man skal med til fester og den slags synes jeg ikke om. Du er gammel nok til selv at bestemme og ikke lade dig styre af andres forventninger. Jeg ar selv haft svært ved at skabe forbindelser som ung og det hjalp ikke at være et sted hvor man ikke føler sig godt tilpas. Du kan derimod prøver at finde nye kredse at være i - jeg følte mig mere hjemme blandt fremmede på en metalfestival eller til en rollespilskonvention end på min skole fx.. Så fra mig er anbefaliingen at finde ligesindede inden for det der er dn interesse - kurser, efterskole, grupperinger. Så tror jeg ud over at man er mere tilfreds og udvikler sine interesser så er det også nemmere at danne venner. Og sidst så slå dig løs og vær ikke bange for at tage en relation med ud - fx tag på cafe efter kurset slutter eller lign.. Derudover kan man jo også lære at have det godt alene.
Sidder her med samme følelse som dig. For mig er der intet bedre end at snakke omkring filosofi og lignende. Men har stort set ingen at snakke med, især ikke jævnaldrende. Alle mine venner vil hellere feste og bruge energi på drama. Hvis jeg prøver at snakke med dem omkring nogle dybe emner, så siger de bare jeg er mærkelig/underlig. Det føles vildt isolerende. Så det med at være "kedelig" fordi man skiller sig lidt ud fra mængden, det er du ikke alene om. Tror der er en tendens til at dem der skiller sig ud faktisk har mere på hjerte. Du er super sej når du siger nej til fester, det er en virkelig god evne at kunne sige fra. Et alternativ er som nævnt i en af de andre kommentare at du kan tage med til festerne uden at drikke noget. Det er helt op til dig. Et godt råd herfra er at alene tid gør en enorm forskel. Sådan noget som meditation er rigtig godt, også selvom det kan være rigtig svært. Bare husk du ikke er alene.
Tilføj kommentar