Hej Bastian 

Det er rigtig ubehageligt at have sådan en fornemmelse. At ens venner taler om én. Måske er din følelse helt korrekt, og måske taler de lige præcis om dig? Måske handler det om noget helt andet?

Hvis man først har fået en bekymring, så kan det være svært at få tanken ud af hovedet, og så kommer man nemt til at tolke det man ser og hører, på en bestemt måde.

Som jeg skrev, kan din følelse være helt korrekt. Men det kan også være din bekymring der "snyder" dig, og får dig til at tro noget om dine venner, som slet ikke er virkelige.

Lige meget hvad der er rigtigt, tænker jeg at løsningen er den samme. Snak med dine ven/venner...har du prøvet  det? Du kunne spørge ham direkte, næste gang det sker; Hvad snakker I om? Du kunne også tage en snak med ham, når du er alene med ham, og fortælle at du oplever det som om at der er sket et eller andet mellem jer. 

Måske finder du ud af at din følelse er helt ved siden af. Måske finder du ud af at du har ret. Lige meget hvad bliver du klogere, og så kan det være lidt nemmere at gøre noget ved det. 

Jeg ved det er vildt svært, at skulle tage sådan en snak, men jeg er alligevel sikker på at det, er det der kan give dig mest til i maven. 

Mange hilsner Tanja