Trist
Trist
Hej Jeg er her på det sidste blevet virkelig trist. Jeg føler at jeg det ene sekund er vildt glad og så lige pludselig får jeg bare lyst til at græde. Jeg føler ikke jeg hører til nogen steder og jeg føler mig ærligt lidt ensom. Jeg kan ikke lide mig selv og synes faktisk ikke jeg duer til noget. Jeg føler mig som en skuffelse, som en dårlig ven og som en dårlig kæreste. Mine karakterer er også faldet. Min kæreste siger at han synes jeg er fantastisk men jeg kan slet ikke selv se det. Jeg føler ikke jeg fortjener at have det så godt som jeg har det. Hvad kan jeg gøre?
Hej dig,
Først vil jeg sige, at det er flot, at du skriver herinde. For mange kan det være sårbart at fortælle hvordan man har det. Du er bestemt ikke den eneste som oplever det, de fleste vil faktisk på et tidspunkt i livet opleve at have det sådan. Først vil jeg gerne understrege, at være nedtrykt eller trist er meget normalt og som udgangspunkt ganske ufarligt. Dog er det vigtigt, at være opmærksom på, hvor længe man har det sådan, og hvor meget det påvirker en. Det kan være, at man når til et punkt, hvor man har brug for hjælp, og så kan man altid kontakte egen læge, som kan rådgive og vejlede en eller lave en henvisning til en psykolog.
Det kan for nogle være svært at komme op af det hul, hvor de negative tanker får lov til at styre. Men der er findes heldigvis et hav af metoder, som kan hjælpe en i den rigtige retning - du kan blot prøve at google dig lidt frem. Det er dog meget individuelt, hvad der virker for en. Derfor bliver jeg nysgerrig på, hvad det mon er, der får dig til at føle som en skuffelse eller en dårlig ven/kæreste? Vi mennesker har det desværre med at sammenligne os selv med andre hele tiden. Men det, vi glemmer, er, at vi ikke altid ser det fulde billede af andre - om det er på de sociale medier eller af vores venner. Ofte ser vi kun de gode dage og ikke de dårlige. Det efterlader mange med et forkert billede af, hvad der er normalt. Desværre betyder det, at vi ofte bliver selvkritiske og stiller alt for høje eller urealistisk krav til os selv. Tanker som: "Jeg er ikke en god nok veninde", "jeg dur ikke til noget", eller "jeg fortjener det ikke", ville man jo aldrig sige til veninde. Så hvorfor vil man sige det til sig selv? Nu kan jeg forestille mig, at du sikkert tænker, at det ikke er det samme. Men det er lige akurrat det samme! Det er vigtigt, at man er god ved sig selv både fysisk som psykisk, da det netop påvirker en og afspejles i, hvordan man har det. De dårlige tanker har det med at skabe flere dårlige tanker, og det kan være et svært mønster at bryde. Det kan kræve, at man arbejder med det. Det kan man blandt andet gøre ved at finde 3 positive ting om sig selv. De ting kan man prøve at minde sig selv om, og i takt med at man gøre det oftere, kan det være, at man får færre negative tanker. Det kan også være, at det at minde sig selv om de 3 ting kan være med til at stoppe de negative tanker. Eller at det i det mindste bare er rart at føle, at man faktisk er helt okay, som man er. Du kan også prøve at huske på, at vi alle laver fejl - det er en uundgåelig del af livet, som vi kun bliver klogere af - og derfor er det okay ikke at være så hård mod sig selv.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Vh. Anja