Barbering

brevkassespørgsmål

Barbering

brevkassespørgsmål af
Albert
14 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Jeg vil gerne spøge mine forældre om at jeg ikke snart kan få en barberingsmaskine til der nede men jeg er bange for at vis de siger eller der bliver sindssygt akavet

Svar: 

Hej Albert 

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært. Intim barbering er en privat ting for de fleste, og derfor kan det godt være akavet at skulle snakke med sine forældre om. 

Nu ved jeg ikke om dine forældre selv intim barberer, men de har helt sikkert gjort sig nogle overvejelser om det, så det er jo egentlig ikke så farlig en ting at tale om. Jeg kan godt forstå at det kan føles akavet, men nogle gange skal man også bare kaste sig ud i det, og så viser det sig ofte, at det slet ikke er så slemt at tage sådan en snak, som man troede. 

Hvis du bare helst vil undgå snakken, er der jo også muligheden for at du selv køber det du skal bruge. Og her vil jeg faktisk anbefale dig at starte med en skraber frem for en barbermaskine. Det kan måske lyde mere voldsomt at barbere med en skraber, men lige når det kommer til intim barbering, er det faktisk lettest, og ofte også mest skånsomt, at bruge en skraber. 

Huden omkring penis og testikler er virkelig tynd, og en barbermaskine kan godt have tendens til at nappe, og gøre mere skade end gavn, hvis ikke man køber én der er særligt designet til intim barbering. 

En skraber og måske lidt barberskum, koster ikke helt så meget som en barbermaskine, så det kunne også gøre det lettere for dig selv at spare op til. Og så kan de købes i alle almindelige supermarkeder. 

Så hvis du føler for at intim barbere, så kan du enten kaste dig ud i snakken, hvis dine forældre skal være med til at betale. Ellers kan du overveje at spare op selv, eller starte ud med skraber, som du kan købe for ikke ret mange penge. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program