Kære Kamilla

Tak for dit brevkassespørgsmål. Det kan være rigtigt svært at styre sine tanker. Nogle gange kan det faktisk godt føles som om, at man er ved at blive skør eller syg af sine tanker, eller som om tankerne lever deres helt eget liv. Det er ikke en særligt rar følelse, og jeg er glad for, at du havde mod på at skrive herind i brevkassen og bede om hjælp. Det er rigtigt stærkt gået. 

Først og fremmest skriver du, at du allerede modtager hjælp til at håndtere din angst. Har du mon delt dine bekymringer omkring kræft med din behandler? Hvis ikke kan det være, at du kan prøve at dele dine bekymringer omkring kræft med ham/hende på samme måde, som du har delt dem med mig her i brevkassen. Det kan være rart for din behandler at vide, præcis hvilke bekymringstanker du har, så han/hun måske kan hjælpe dig bedre.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne give dig nogle gode råd med på vejen, som du måske allerede kan begynde at bruge nu. For som du selv skriver, er det "bare tanker". Der er faktisk nogle forskere, som har fundet ud af, at alle mennesker har omkring 6200 forskellige tanker hver eneste dag. Det er rigtigt mange tanker! Og alligevel er der nogle tanker, som man kan have meget svært ved at slippe igen, fx tanker om kræft, sygdom og død. 

Det, der er med tanker, er, at de vokser, jo mere opmærksomhed man giver dem. Jeg tror ikke, at man kan undgå, at tænke på de ting, som bekymrer én en gang imellem. Og det er ikke fordi, at man skal lade være med at give sine tanker opmærksomhed eller "lade være med at tænke på det". Jeg tror, de fleste har prøvet at undgå at tænke på noget bestemt - og det virker som regel aldrig. Nogle gange virker det faktisk også modsat, så man bare tænker endnu mere på det. Men man kan selv bestemme hvor meget plads, man vil give tankerne til at vokse.

Det kan man gøre ved at øve sig på at flytte sit opmærksomhedsfokus væk fra bekymringerne og ud mod noget i verden, som man er optaget af. Som regel var man i gang med at lave noget, inden man pludseligt fik en bekymringstanke. Det kan være, at du i frokostpausen hører om nogen, som har kræft. I stedet for at blive i bekymringstanken, kan du prøve at rette din opmærksomhed mod det, du var i gang med: at spise, at smage maden, smøre rugbrødet, tørre dig om munden, lytte til samtalen, musik eller podcast. Og hvis det er meget svært at vende tilbage til det, du var i gang med, kan du også prøve at rette opmærksomheden mod andre ting omkring dig. Du kan fx tælle ord, antallet af stole i rummet, træer eller blå biler udenfor, eller du kan kigge på de ting, som er i rummet omkring dig og beskrive dem for dig selv. På den måde kan du ”vende tilbage til virkeligheden” så at sige, hvor fokus er på det, du er i gang med at lave nu og her. 

Jeg ved, at der er mange unge på din alder, som også godt kan bekymre sig om sygdom og død. Jeg tror, det er meget normalt, at man i din alder opdager, at man ikke er udødelig. At det er et livsvilkår, at vi alle skal dø en dag. Men derfor kan det kan stadig godt være virkeligt svært at forene sig med tanken om, at vi ikke ved, hvornår den dag kommer. Og samtidig er det nok også netop dét, der giver livet værdi. Livet har værdi for os, fordi vi kan miste det. Men fordi vi kan miste det, er det vigtigt, at vi kommer i gang med at gøre alle de ting, som vi gerne vil, og som gør os glade.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen i vores SMS rådgivning på 25 80 60 60, hvis du har brug for at vende dine bekymringer med en rådgiver.

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

De bedste hilsner
Marie