Kære du

Hvor er det godt du skriver herind. Det lyder til at der er rigtig meget du kæmper med og at du har det rigtig svært. Det er et stort skridt på vejen, at du rækker ud til os og jeg vil gøre mit bedst for at hjælpe dig så meget som jeg kan.

Som jeg læser det, så har du haft det skidt siden du var 11 år, hvor det begyndte med at du fik angst - og siden da har du fået det værre og værre. Ud fra dit brev tyder det på, at du generelt føler dig meget trist og slet ikke bryder dig om noget ved dig selv. Når man har haft sådan en opvækst som du beskriver og sandsynligvis også nogle voldsomme oplevelser, så er det slet ikke unaturligt, at reagere på det, for eksempel med angst eller tristhed. Ligemeget hvad årsagen må være, er det dog vigtigt at der bliver gjort noget ved det - for det er ikke meningen at du skal gå rundt og have det så dårligt.

Jeg synes det er rigtig vigtigt at du får snakket med nogle i den fysiske verden, om hvordan du har det. Det lyder ikke til at det er så nemt for dig at tale med dine forældre eller din søster om det, da de også alle har forskellige ting de kæmper med. Måske har du nogle på din skole - måske en lærer eller en sundhedsplejerske - som du kan tale med om det? Hvis ikke der er nogle der, du føler du kan snakke med, om hvordan du har det, så kunne du måske prøve at få en tid ved din læge, som kan hjælpe dig videre i forhold til at få hjælp - jeg mener at det vil være godt for dig at få snakket med f.eks. en psykolog om det hele, og det kan din læge hjælpe dig med at henvise videre til. Jeg forstår godt, hvis du føler det er svært, eller måske lidt grænseoverskridende, at skulle bestille tid ved lægen og fortælle ham/hende om, hvordan du har det. Men jeg synes det er vigtigt at du får hjælp til de svære tanker, så jeg håber at du har nogle du kan gå til og som kan hjælpe dig videre.

I dit brev beskriver du også, at du har sendt mange intime billeder af din krop til forskellige personer, og stadig gør det. Du skriver at du er blevet vant til det, men det lyder ikke som noget du har lyst til - men derimod som noget du føler dig presset til. Det lyder ikke til at være særlig behageligt for dig og lyder som nogle ret grænseoverskridende oplevelser. Hvis man får overskredet sine grænser mange gange, kan det godt begynde at føles mere og mere normalt og man kan, som du beskriver, blive "vant" til det. Men det betyder ikke, at det er okay og det kan også være med til at gøre, at du får det dårligere psykisk - hvilket det også lyder til at det har gjort, ud fra det du beskriver i dit brev. Jeg synes bestemt ikke det er okay, at der er nogle som presser dig til at sende billeder af din krop. Jeg forstår godt, det er svært, når du føler dig presset, men det er vigtigt at få stoppet det her pres. Du har allerede fået sagt fra overfor en dreng som pressede dig til at sende billeder, ved at du har blokeret ham. Det synes jeg er rigtig godt gået, at du har fået sagt fra overfor ham. Desværre er der så bare flere andre drenge som bliver ved med at presse dig til at sende billeder og derfor tror jeg desværre ikke at det kommer til at stoppe, af sig selv. Det de gør, er på ingen måde i orden og det er faktisk også ulovligt. Det er vigtigt, at du ved, at det ikke er dig der gør noget forkert - jeg forstår godt hvis du føler det er svært at sige fra og finde ud af hvad du kan gøre. Men du kan få hjælp til det, så du ikke er alene, og så du ikke længere skal føle dig presset. Hos rådgivningen på Sletdet.dk kan de hjælpe dig med at finde ud af hvordan du kan håndtere det hele og kan også hjælpe dig igennem hele processen, i forhold til at få fjernet billederne. 

Jeg håber mit svar har været en hjælp - og så håber jeg rigtig meget at du får talt med nogle i den fysiske verden, som kan hjælpe dig med de svære tanker du går rundt med. Du fortjener at få det bedre og ikke tænke så dårligt om dig selv. Når man har det rigtig svært, kan det godt føles som om at det hele er håbløst og at det aldrig bliver bedre. Men husk, at selvom det kan føles sådan, så bliver det altid bedre igen på et tidspunkt. Hvis tankerne og følelserne bliver alt for svære, så husk at du altid kan skrive eller ringe til en rådgivning. For eksempel har Livslinjens chatrådgivning åbent flere gange om ugen. Du finder den her. 

En anden mulighed er at skrive til vores SMS rådgivning, hvor du får svar inden for 24 timer, hvis du skriver i hverdagen. I sms'en er du stadig anonym, og det er lidt en blanding mellem chat og brevkasse. I SMS'en får du ofte et lidt længere svar, ligesom her i brevkassen, men du har mulighed for at svare tilbage, ligesom i chatten. Du kan læse mere om den her.

Mange tanker

Freja