Tørre læber i over et halvt år

brevkassespørgsmål

Tørre læber i over et halvt år

brevkassespørgsmål af
Lisbeth
14 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hejsa. Jeg har faktisk aldrig rigtig haft tørre læber i en længere periode før nu. Jeg startede med at få det for ca et halvt år siden og det er helt vildt underligt synes jeg, at de ikke er normale igen.... jeg har brugt forskellige læbe pomader, vaseline m.m og har ikke bidt mig i læberne. De har også mistet meget af deres farve hvilket er meget ærgerligt da de var de smukkeste røde læber før... Jeg er ked af have så tørre læber. De har både været meget sprukne, set ok normale ud og sådan voldsomt tørre.. Det er Som om det svinger lidt. Jeg har også haft to sår i hver side af læberne en periode. Jeg ved ikke om mine læber i virkeligheden skyldes noget helbredsmæssigt. (Det skal siges jeg er vegetar) måske har det noget med det at gøre. Altså proteiner. Jeg har også en teori om at det kunne være tandpasta, min læber er allergiske overfor?. Hver gang jeg spiser eller drikker kommer der en hvid tynd kant på den øverste del af læberne altså ind mod munden, som føles som en slags død hud, eller noget. Jeg ved i hvertfald at jeg hvergang prøver at fjerne det med fingrene da det ser underligt ud. Det er noget forholdsvis nyt. Siden de tørre læber kom har det svinget lidt. Men jeg tror det er blevet værre og værre. Jeg har været til lægen en gang. Men det eneste de kunne gøre var at give råd om en læbepomade. Det hjalp ikke det store. Jeg håber virkelig virkelig i kan hjælpe.. Hilsen mig.

Svar: 

Kære Lisbeth!

Tak for dit spørgsmål! Det lyder da faktisk rigtig træls. Det er klart, at når noget i vores ansigt ikke er som det plejer, så betyder det noget.  Der kan være mange årsager til tørre læber bla. vintervejr mm. Jeg tænker at det vigtigste er, at du tilfører fugt med en god læbepomade sådan som du allerede har gang i. MEN så bemærker jeg også, at du er vegetar. Og det er sådan, at i sjældne tilfælde kan B12 og jernmangel gi tørre læber og sprækker i mundvigen.  Og når man er vegatar kan man i nogle tilfælde mangle B12 og jern. Derfor synes jeg, at du skal bestille en tid hos din egen læge og få taget en blodprøve, så man kan se om årsagen til dine tørre og sprukne læber skyldes B12 eller jernmangel.  

Håber det var et svar du kan bruge!

De bedste hilsner fra Gerda, læge

Gerdas billede
Gerda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program