flyt hjemmefra

brevkassespørgsmål

flyt hjemmefra

brevkassespørgsmål af
cass
16 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Hej, jeg står i en svær situation med min ste-far, og har læst at jeg mine forældrer kan bestemme hvor jeg skal bo indtil jeg er 18, er det muligt for mig at flytte ind hos min bror, som er er 24, uden at jeg skal i kommunen eller noget?

Svar: 

Hej Cass 

Ja, du kan sagtens flytte hjemmefra, uden at kommunen skal blandes ind i det, selvom du er under 18 år. 

Der er dog et MEN. Indtil du fylder 18, så er det dine forældre der bestemmer, hvilket også betyder at dine forældre skal sige ja, til at du må flytte ind hos din bror.

Samtidig har dine forældre stadig pligt til til at forsørge dig. Altså sikre at du har tag over hovedet, får mad osv. Men hvis alle er enige er der ikke noget problem i at du flytter. 

Du skriver at du står i en svær situation med din stedfar, og det er virkelig frustrerende.  Lige meget hvad der skal ske, kræver det en dialog med dine forældre. Og det er selvfølgelig vildt svært, hvis man er låst fast i en dårlig situation, hvor man ikke rigtig kan sammen.  Måske kunne det hjælpe, at få hjælp til at snakke sammen?

Jeg ved godt at du spørger ind til at flytte, uden at kommunen skal blandes ind i det, og den del behøver de som sagt heller ikke være en del af. Men kommunen kan hjælpe på mange måder, og én mulighed kunne være at få hjælp til at kommunikere bedre derhjemme. Enten så I sammen kan finde ud af at det giver god mening for dig at flytte, eller så situationen derhjemme kan blive så god, så du ikke længere synes det er nødvendigt at flytte.  

Hvis du søger på din kommunes navn, og anonym rådgivning, så bude du kunne finde et telefonnummer til din kommune, hvor du helt anonymt kan henvende dig. Der kan du fortælle om din situation, og spørge, hvordan kommunen kan hjælpe. 

Det kan også være at din kommune har en digital rådgivning, her på Cyberhus? Prøv at trykke på Ung-I knappen, og se om din kommune er på listen? Hvis den er,  kan du måske skrive direkte i chat eller brevkasse, og få svar på den måde...helt anonymt selvfølgelig. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program