Pubertet

brevkassespørgsmål

Pubertet

brevkassespørgsmål af
Ella
15 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 15 år og går i 9' klasse. Jeg har i noget tid spekuleret meget over om jeg er sen på den omkring min brystudvikling. Næsten alle pigerne fra min klasse har veludviklet bryster, imens jeg bare har sygt små bryster... Jeg føler mig lidt utryk i forhold til jeg er den eneste der ikke har store bryster endnu.

Svar: 

Kære Ella

Det er meget forskelligt hvordan vi udvikler os og hvornår. Du er stadig ung og slet ikke færdigudviklet, så der kan sagtens nå at ske en masse endnu. Hvis du har fået din menstruation er det et udtryk for at din pubertet er godt i gang, men kroppen udvikler sig i det tempo, den er klar til, og der er ikke så meget du kan gøre ved det. Dine bryster vil måske vokse de næste år, men det er svært at sige hvor store de vil blive og der er ikke noget du kan gøre for at hjælpe på det.

Du må vente og se, hvilken størrelse dine bryster ender med at være. Du skal huske, at alle har forskellige kroppe og at de er fine hver især. Og først og fremmest vær tålmodig, der sker meget med din krop, de næste 4-6 år. 

Jeg ved godt der ike er nogle enkle løsninger i mit svar, men det findes desværre ikke. Til gengæld kan jeg fortælle dig at dine bekymringer er meget normale. De fleste unge er bekymrede for dele af deres krop, og jeg er næsten sikker på at nogle af de piger, som du syens har store og flotte bryster, ville ønske sig noget andet end det de har. En stor del af udviklingen i puberteten, handler om at lære at holde af det man har, frem for at ønske sig alt det de andre har. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program