Pyroman?
Pyroman?
Jeg har i længere tid tænkt på at det kunne være sjovt at brænde noget af. Mig og mine venner joker meget med det. Men nogle gange har jeg lyst til at se hvad der sker hvis man bare giver ilden frit løb. Der var en episose et år siden, hvor jeg satte ild til et papir (inde i stuen) og jeg så bare på det. Så kom min far forbi og blev mega sur. Han tog papiret ud af min hånd og smed det over i vasken. Papiret var tilfældigvis min lillebrors lektier.
Jeg kan også lide at lave bål. Da jeg var lille var jeg bange for at starte dem men jeg har altid fundet den (ilden) fascinerende. Jeg tør godt selv tænde et bål nu.
Vi har snakket lidt i skolen om fængselstræf og sådan noget. Og jeg ved der er store konsekvenser. Jeg siger ikke jeg er pyroman meeen man kan vel aldrig rigtig vide, kan man? Det er dit valg. værsgo
Kære Firegirl
Fascinationen af ild er noget, som virkelig mange kan genkende. Jeg tænker egentlig altid det har været sådan at ild og flammer har fascineret os mennesker. Rigtig mange vil kunne fortælle om, at have leget med flammen på et lys, eller at de har prøvet at sætte ild til pinde eller papir, på samme måde som du fortæller. Bare det at du taler med dine venner om det, fortæller måske også at det er en "interesse" som rigtig mange deler.
Men fra at være vildt fascineret af ild til at være pyroman, er der nu alligevel et ret stort spring.
Det er helt rigtigt at konsekvenserne at brandstiftelse er meget alvorlig. Først og fremmest for de mennesker det går ud over...for der altid en risiko for at mennesker kommer til skade, hvis flammer får frit løb. Men også for den der starter branden. Ildspåsættelse er noget der straffes ret hårdt.
Jeg synes det er rigtig godt at du er opmærksom på om det her er noget du skal være bekymret for. Fascinationen er ikke farlig. Den er meget almindelig. At nyde at lave bål og se flammerne er også almindelig.
At have tanker om hvordan det ville være, at sætte ild til andet end et bål, er heller ikke nødvendigvis bekymrende. Der er mange der har prøvet at forestille sig, hvordan det ville være at slå et menneske ihjel, at voldtage nogen, eller brænde noget af. Den slags vilde tanker er helt naturlige at have. Det er først, hvis man kan mærke, at man ikke kan lade være at handle på tankerne, at det bliver et problem. For det er selvfølgelig ikke naturligt og slet ikke i orden.
Jeg tænker heller ikke du er pyroman, men jeg ved det selvfølgelig ikke. Jeg forestiller mig at du selv er en smule bekymret, siden du skriver. Så længe dine tanker, kan blive ved tanker, og du kan mærke at du, trods din fascination, kan holde dig til at nyde flammerne når du laver et kontrolleret bål, så tænker jeg ikke du behøver være bekymret.
Hvis du tværtimod kan mærke, at du føler, at du "er nødt til" at afprøve, at give flammerne frit løb...så skal du række ud og bede om hjælp, inden du kommer i en situation, hvor du skader andre eller dig selv.
Mange hilsner Tanja