Mens

brevkassespørgsmål

Mens

brevkassespørgsmål af
Sille
14 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej,

Jeg fik menstratution første gang før ca. halvandet år siden, men ikke fast. Jeg fik det igen i den her uge, men synes jeg har blødt ikke meget, men mere end jeg måske plejer. Ved ikke om jeg sætter bindet forkert, tror jeg ikke, men der er kommer blod på mine indershorts som jeg altid går med. jeg bløder også meget ude i kanterne af mit bind, altså lige der hvor man har foldet vingen omkring. Ved ikke om det gav mening og om i kan hjælpe mig? 🤞🏻

den næste ting er om jeg kan bade i havet uden tampon eller menstratutionskop?

den sidste ting er at jeg er i tvivl om, om man skal bruge bind når ens mens slutter til man får det igen, altså mens man bare har udflåd?

Svar: 

Hej Sille

De første år kan menstruationen godt variere ret meget. Både i forhold til hvornår den kommer, hvor mange dage man bløder og hvor meget man bløder. 

Måske bløder du mere end du ellers plejer, og det kan være det der gør at du bløder igennem. Nu ved jeg ikke hvilke bind du bruger, men det kan være at du skal overveje at bruge kraftigere eller større bind, i de perioder hvor du bløder mest? Nogle har svært ved at finde bind der fungerer optimalt, og så kan tampon, eller menstruationskop måske også være en mulighed? Der er ikke andet for end at prøve lidt forskelligt af, for at se hvad der virker bedst for dig og din krop. 

Du kan sagtens bade i havet selv om du har menstruation, og du kan sagtens gøre det uden bind, tampon eller kop. Du skal selvfølgelig være opmærksom på at blodet nok ikke kan ses, i havet, men stadig vil komme ud i din badedragt, eller bikini. Så det kan give god mening med en sort eller mørk badedragt/bikini, hvis du vil undgå pletter. 

Mellem menstruationen behøver du ikke bruge bind. Piger der har meget udflåd kan vælge at bruge trusseindlæg, som er noget mindre end hygiejnebind, men det er ikke noget man behøver. 

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program