Krise
Krise
Hejsa Cyberhus.
Jeg har en sær føelse i hovedet i VIRKELIG TID. Ca. 2020 i feb. 🥺
Jeg plejer at skrive historier, og elsker det, men jeg har svært med fokus. Men det er ikke kun problemet at skrive, har meget svær ved at læse, stave, regne, se film bl.a serier. Jeg fatter ikke ingenting af samtaler med de andre, jeg føelse at min familie er fremmeder personer, men jeg ved det godt hvem er osv... Kan ikke hellere mærke mine enge behov eller andres, jeg kan ikke tænke klart eller har ingen overskud og kan ikke sove om natten fordi jeg får tankemylder. Jeg føelser tit ufølsom/ligeglad, sløret, forvirret og glemsom.
Hvad er skyldes? Og hvorfor?
Kære dig
Jeg kan godt forstå at du er frustreret over de ting du oplever, og det lyder til at det har været sådan i rigtig lang tid nu. Derfor er det rigtig godt at du har skrevet ind til os, og jeg håber også at det kan give dig lyst til at tale med nogen omkring dig, som kan støtte dig.
Der kan være rigtig mange grunde til at du oplever de ting som du nævner her, og jeg kan derfor ikke give dig et helt klart svar på hvad det skyldes. Men jeg er helt sikker på at det vil være en god idé for dig, at tage en snak med din læge om de ting du oplever. Der er nemlig noget af det du fortæller, som f.eks. at du har svært ved at koncentrere dig, at du føler dig ligeglad, har tankemylder og svært ved at sove, som kan være et udtryk for en psykisk lidelse. Du skriver ikke noget om hvad der ellers sker i dit liv, og det vil lægen helt sikkert også spørge ind til, så du kan allerede nu tænke lidt over om der er sket noget i dit liv, som har påvirket dig. Særlig fordi du skriver at du plejede at have det anderledes. Lægen kan hjælpe dig med at undersøge din oplevelse, og han/hun kan også støtte dig i at få kontakt til f.eks. psykiatrien eller en psykolog. En psykiater eller psykolog vil så tale mere med dig, og I vil i fællesskab finde ud af hvad en behandling kunne være.
Selvom du er frustreret, og selvom du måske ikke har lyst eller overskud til at kontakte din læge, så lyder det til at de her ting ikke forsvinder af sig selv. Du har gået rundt med det i over et år, hvis jeg har forstået det rigtigt, og jeg kan kun forestille mig at det er blevet værre. Så for at hjælpe dig selv, er du nødt til at række ud og bede en anden om hjælp. Ligesom du har gjort, da du skrev ind til os.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber du tager kontakt til din læge.
Kærlig hilsen
Camilla