Spise forstyrrelse?

brevkassespørgsmål

Spise forstyrrelse?

brevkassespørgsmål af
Cecilie
13 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus jeg skriver her fordi jeg gerne vil vide hvad der sker med mig. har jeg en spise forstyrrelse? Har jeg anorexi? jeg ved det ik selv. jeg har aldrig rigtig spist frokost jeg har altid fået mad med osv men jeg har altid bare smidt den ud Derefter når jeg så kom hjem har jeg spist tonsvis af kage.  Jeg har aldrig været tyk heller jeg har meget svært ved at tage på. jeg Har altid tænkt over om jeg har en mærklig form for anorexi eller noget andet? Her på det seneste er det hele blevet være. jeg er begyndt at veje mig selv jeg kan ikke lide hvad der står på skalaen det er meget gennemsnitligt men jeg kan ikke lide at det går op af. mine forældre går før mig så jeg spiser heller ikke morgen mad Længere. Jeg har aldrig sagt det til mine forældre. Det eneste jeg rigtig spiser er kage og aftensmad. jeg forstår det ikke hvad er der med mig? Er jeg normal? Er det en spise forstyrrelse? 

Svar: 

Kære Cecilie.

Tak for dit brev. Det kan være svært at svare på om du har anoreksi eller en begyndende spiseforstyrrelse. Jeg lægger selvfølgelig mærke til hvordan du skriver, at du kun spiser kage og aftensmad, at du går meget på vægten og at du smider madpakken ud. En varieret og regelmæssig kost er vigtigt for kroppen og særligt i din alder. Jeg vil sige, at dit nuværende forhold til mad og vægt er et udtryk for at du er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det er derfor vigtigt at du taler med nogen om dine tanker omkring din krop, mad og vægt. Hvis du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, så er det ikke noget der går over af sig selv og det kan være svært på egen hånd at skulle bryde med dårlige vaner. En (begyndende) spiseforstyrrelse er ikke noget du skal kunne klare helt alene, så derfor synes jeg at du skal prøve på at dele dine tanker med dine forældre eller en ven/veninde. Fortæl dem om dine madvaner og hvad du føler når vægten ikke viser det du gerne vil. Dine forældre har mulighed for at støtte dig til at få nogle bedre spisevaner og måske I sammen kan tale med din læge, hvis der er behov for det. 

For nogle kan det også være en hjælp at ringe eller skrive til LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) og få snakket om, hvordan man kan tage det første skridt til at dele sine tanker med andre. Jeg deler lige et link til deres hjemmeside: https://www.lmsos.dk/om-lms 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner, Lisa

cyberhuslisabjs billede
Lisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program