Tørsex?

brevkassespørgsmål

Tørsex?

brevkassespørgsmål af
Melanie
14 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Jeg har en kæreste der er 17. Jeg ved godt besked om det her med seksuel lavalder og vi ved godt vi skal vente. Men her i weekenden var vi alene hjemme og vi lå og flød på sengen i hans værelse og så serie. Vi begyndte så at kysse og det endte med jeg lå ovenpå ham og fik hans ben op mellem mine lår. Mens vi kyssede lå jeg og klemte om hans ben og gned frem og tilbage. På et tidspunkt ku jeg mærke den var på vej. Jeg ville ikke skjule noget for ham så jeg sagde det til ham som det var og han sagde han syntes jeg skulle gøre det jeg følte for. Så valte jeg og fortsætte og han var der for mig da jeg kom og holdt om mig. Det var en dejlig oplevelse men kan jo ikke lade vær og tænke på om det var forkert. Vi havde jo ikke tøj af eller noget men jeg fik jo en orgasme. Er det så ulovligt? Jeg ku jo godt ha afbrudt men det var så dejligt. Er det det der hedder tørsex? Jeg vil ikke gøre det igen før jeg er sikker på  det ikke er forbudt.

Svar: 

Hej Melanie

Mange tak for dit brevkassespørgsmål.

Det er dejligt at høre, at du har fundet en sød kæreste, og at I er glade for hinanden. Du skriver selv, at I er bekendt med den seksuelle lavalder på 15 år, og at I derfor vil vente med at dyrke sex. Det er en lov, som er til for at beskytte personer under 15 år, og derfor kan jeg godt forstå, at I har lyst til at passe på hinanden, og vente lidt med at gå hele vejen. For ifølge lovgivningen ville din kæreste i teorien kunne blive straffet for at dyrke sex med dig, da du er under den seksuelle lavalder og han er nogle år ældre end dig.

Indtil da er det jo dejligt, at I har lyst til at kysse, nusse og røre ved hinanden. Det lyder til, at den oplevelse I har haft sammen, har været god for jeres begges vedkommende. Man kan godt kalde det 'tørsex' eller 'dry humping' når to personer gnubber sig opad hinanden og laver seksuelle bevægelser. Tørsex er en form for seksuelt aktivitet, selvom I hverken har været nøgne sammen eller han har været oppe i dig. 

Du spørger om det er ulovligt at dyrke tørsex, da du er under den seksuelle lavalder og din kæreste er 17 år. Tørsex er en form for seksuel aktivitet, og det er derfor svært at sige, om lovgivningen dækker over det. For på den ene side lyder det som om, at I begge to har haft lyst til at prøve tørsex, og har været klar til at tage det skridt sammen. På den anden side siger loven om den seksuelle lavalder, at I skal vente med samleje og andre seksuelle aktiviteter til efter du er fyldt 15 år. Det kan derfor have konsekvenser, hvis du og din kæreste dyrker tørsex. Så selvom det har været en dejlig oplevelse, kan I overveje at vente med at gentage succesen til efter du er fyldt 15 år. 

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Christine fra Cyberhus

cyberhuschristines billede
Christine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program