Pik
Pik
Hej. Jeg er 14 og jeg tror jeg har forhudsforsvævring. Jeg onanere ca 1 -2 gange om dagen og har egentlig ikke nogen problemer med det. Når jeg onanere hiver jeg min forhud OP istedet for ned. Altså op og ned. Jeg har aldrig sagt det til nogen og tør ikke rigtig. Jeg ved ikke om det kommer til at få nogle problemer. Plz hjælp. Vh en dreng med forhudsforsvævring
Hey Anonym
Det er godt at du skriver, når du er bekymret for om alting er som det skal være.
Ud fra din beskrivelse, synes jeg nu ikke det lyder til at du behøver være bekymret. Hvis du kan onanere, uden ubehag eller smerter, så burde der ikke være problemer. Der er mange forskellige måder at onanere på, så at du føler du gør det anderledes end mange andre, er heller ikke et problem.
MEN, hvis du ikke kan trække din forhud tilbage/ned mod penisroden, så kan der godt være et problem, og så kan det være forhudsforsnævring. Så hvis du ikke kan trække forhuden tilbage, så dit penishoved bliver helt frit, så synes jeg du skal tage en snak med din læge. I de fleste tilfælde er problemer med forhuden noget der kan løses uden store problemer. Det kræver træning og en creme der blødgør huden. Cremen skal man have gennem sin læge.
Det er vigtigt at kunne trække forhuden tilbage, så man kan holde penis ren, og så selvfølgelig i forbindelse med sex og onani, hvor det kan være problematisk, hvis man slet ikke kan trække forhuden tilbage.
Jeg ved godt det ikke er fedt at skulle snakke med sin læge om den slags ting, men det er vigtigt at få det gjort, hvis man er bekymret. Og lægen er vant til at snakke om alle dele af kroppen, så de synes ikke det er mærkeligt eller pinligt.
Mange hilsner Lasse