Føler mig udenfor
Føler mig udenfor
Hej Cyberhus.dk. Jeg går i 6. klasse på en skole i det mørke jylland. I min klasse er der en gruppe af drenge som godt kan lide at spille "Among Us". Her den anden tirsdag så jeg på, min ipohne 4, snapchat at de spillede, men jeg var ikke inviteret. Hvad skal jeg gøre for at være velkommen næste gang? Hjælp mig, jeg vil meget gerne være med, så jeg kan blive bedre og måske en dag deltage i Esport.
Hej Ole,
Det lyder som en træls situation. Det er aldrig rart at føle sig udenfor. Among Us er et rigtig sjovt spil, som kun bliver bedre af, at man spiller det flere sammen. - Måske dine klassekammerater slet ikke vidste, at du også spillede det, og kunne være derfor, de ikke havde inviteret dig?
Du spørger til, hvad du kan gøre for at være med næste gang. Helt konkret kan du måske øve dig lidt, og så selv foreslå dem, at I spiller sammen - sådan på dit initiativ? Det kan nogle gange føles træls at være den dårligste til en leg, spil, sport osv, så du kan evt. checke et par guide-videoer fra Clash Universe på YouTube, eller bare huske de vigtigste regler i spillet:
- Lær kortet at kende!
- Hold styr på hvem der løber hvorhen - hvadenten du er spiller eller snigmorder, så hold styr på hvem der (cirka) er hvor!
- Hav en strategi for hver runde - udfører du opgave, holder vagt for dit hold eller noget tredje, så meld det inden rundens start!
Men helt overordnet lyder det til, at du også bare gerne vil have det sjovt sammen med dem. Jeg synes du skal add'e dem på Steam, og næste gang du ser dem være online, kan du selv foreslå, at I tager et spil - så slipper du for at sidde og vente på, at de inviterer dig :)
/Christian