Jeg føler mig utilpads med min højde

brevkassespørgsmål

Jeg føler mig utilpads med min højde

brevkassespørgsmål af
Mathilda
14 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej, jeg er en 14 årig pige, og jeg er 180.

jeg skal blive 187, fordi min far er over 2 meter, og min mor er 170.

Jeg er den højeste, og alle mange venner er 150-160, hvilket gør at jeg føler mig kæmpe. En anden høj pige i min klasse er 172, og det ser bare så fantastisk ud. Hun er høj, men uden at være højere and alle drengede, der ville være fantastisk hvis jeg kunne blive den højde. Er det muligt, er der noget (ikke opretioner) som kan forkorte en 8 cm? 
Jeg ved ikke om der er nogle øvelser eller mad der kan gøre det, men det ville være fantastisk, selv hvis det bare er 4 cm. 
Lige nu føler jeg mig akaved, og på grund af at jeg er så høj, siger jeg ikke så meget, og jeg prøver at holde lav profil, hvilket er trist fordi jeg normalt snakker meget.

Jeg er spændt på svaret, da det ville gøre mig liv og mine tanker om mig selv meget nemmere. 

Hilsen en høj men en smule usikker pige

Svar: 

Hej Mathilda

Først og fremmest mange tak for dit brev.

Som jeg læser det, er du den højeste pige i din klasse og blandt dine venner - og det er med til at gøre, at du føler dig akavet og usikker. Det er selvfølgelig ikke rart at føle sig anderledes end andre - i dit tilfælde fordi du er den højeste i flokken. Jeg tror mange unge mennesker går og kæmper med ting, de er utilfredse med ved deres udseende - og det er desværre ikke altid, at det er noget man kan ændre på. Et menneskes højde er bestemt af biologien, og derfor findes der desværre ikke nogle øvelser man kan lave, eller nogle bestemte fødevarer man kan indtage, for at ændre på sin højde. 

Du skriver, at din højde er med til at gøre, at du prøver at holde lav profil, snakker mindre og at det gør dig trist - og selvfølgelig ville det være nemmest, hvis man bare kunne fjerne nogle centimeter af sin højde. Det er helt i orden, at være ked af nogle ting ved sit udseende. Måske har du oplevet, at dine veninder også har det sådan nogle gange? Hvis du har lyst, kan du prøve at tale med dem om det - måske er der i virkeligheden nogen, som ville ønske at de var lige så høje som dig? Og måske er dine veninder kede af nogle ting ved deres udseende, som du slet ikke har tænkt over? Det kan nogle gange hjælpe på ens usikkerhed, hvis man deler den med andre og støtter hinanden. Man kan nemlig godt arbejde med sin egen usikkerhed og forsøge at lave om på den - men man kan desværre ikke lave om på sin højde.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg kan se, at du er 14 år gammel - det  gætter jeg på, at mange fra din klasse også er. I er derfor kommet i puberteten, og du vil måske opleve at flere fra klassen - især drengene - kommer til at vokse i højden i løbet af de næste par år. Så hvem ved - måske er du ikke den højeste i klassen meget længere.

Jeg håber du fik svar på det, du havde brug for.

Med venlig hilsen
Christine fra Cyberhus

cyberhuschristines billede
Christine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program