Obsessed

forumspørgsmål

Obsessed

forumspørgsmål af
Carla
15 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Jeg er efterhånden nået til folkeskolens ende, men der er lige det her ene problem: Vi kalder ham Per. Per og jeg var engang vildt tætte venner, og jeg havde også engang et crush på ham. Men så kom Corona, og nu snakker vi bare ikke mere, Idk Why. Jeg er virkelig ærgerlig over det, fordi Per var en af mine bedste venner, og jeg ved, at jeg ikke kan lide ham mere, men jeg tænker stadig på ham hver dag. Jeg kiggede også på efterskole for ikke så lang tid siden, men jeg tror ikke det bliver til noget, fordi jeg er bange for, at jeg aldrig ser Per igen. Jeg vil vildt gerne på den efterskole, men kan ikke give slip på Per. Hvad gør jeg, og hvordan stopper jeg med at tænke på Per hele tiden. Det er meget mentalt drænende.

Kommentarer

Hej Carla, 

Det lader til at du selv er lidt forvirret om du vil være venner med Per igen eller om du bare vil glemme ham helt? I så fald, kan det være en god idé at mærke helt efter hvad du selv har mest lyst til. 

Hvis du tænker meget på Per og savner jeres venskab, kan du jo overveje at række ud til ham og fortælle ham det, så I kan få kontakt igen? Selvfølgelig kun hvis det er det du ønsker. 

I forhold til at tage på efterskole, så skal du da tage afsted hvis du rigtig gerne vil. Man kan sagtens have venner ved siden af efterskolen. Og lige nu snakker du jo ikke med Per, så vidt jeg forstår, så derfor skal det da ikke stå i vejen for at tage på efterskole. Jeg forstår godt at det fylder meget og man kan få følelsen af at hvis man tager på efterskole, så mister man alle sine venner fra førhen. Nogle af mine venner tog på efterskole, og vi er stadig venner den dag idag, hvilket er flere år efter. Selvfølgelig kræver det at man 'passer og plejer' sit venskab, som man normalt ville og at man stadig holder kontakt. Men det er altså muligt at bevare sine venskaber, selvom man tager på efterskole. 

Jeg forstår også godt din frustration omkring at tænke på Per, som kan være mentalt drænende. Der findes desværre ikke en perfekt opskrift på at stoppe med at tænke på folk, udover at give det tid. Men hvad du kan gøre er at være sammen med nogle som du holder af, få en hobby, læse en bog, starte med at strikke (skulle være så moderne), dyrke sport, lav ting som du godt kan lide, fordybe dig i noget og derved lede tankerne andre steder hen end hvis man sidder konstant og tænker på ham.

Jeg håber du finder ud af det :-)
God sommer!

Mange hilsner Stella 

77

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program