Kvalme

brevkassespørgsmål

Kvalme

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hejsa. Jeg er en 16 årig pige, som her for tiden hele tiden kvalme. Det kom en morgen for nogle dage siden, og det er ikke gået væk. Jeg har spist meget meget lidt de seneste par dage, for jeg har ikke kunne få noget ned pga min kvalme. Jeg kan mærke at jeg hele tiden er sulten, men jeg kan ikke få noget ned uden det kommer op igen. Når jeg har spist noget, så har det været meget lidt 1 gang om dagen. Jeg har ikke været seksuel aktiv i mange måneder, og er lige kommet af min menstruation. Jeg er lidt bange for om det kan være en spiseforstyrrelse. 

Svar: 

Kære du

Mange tak for dit brev. Det lyder meget ubehageligt. Jeg håber, at du har fået noget hjælp, da jeg jo desværre er lidt sen til at svare.

Jeg skal prøve at gøre mit bedste, men det er lidt svært med de ganske få informationer du giver mig og jeg har desværre ikke løsningen på at få kvalmen til at gå væk.

Dog læser jeg det som om, at maden får dig til at kaste op og, at du ikke burde kunne være gravid.

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for om det er en spiseforstyrrelse, men jeg ved jo ikke, hvordan dine tanker omkring din krop er. Hvis kvalmen er fordi du får kvalme af at tænke på mad og føler dig tyk, er der selvfølgeligt grund til at være bekymret for dette og så er der selvfølgeligt rigtig god grund til at dele det med nogen.

Kommer kvalme og opkast sammen med feber, er det formenteligt en infektion. Det kan fx være i tarmene eller en urinvejsinfektion. Hvis det ikke er gået over endnu skal du selvfølgeligt søge læge og undersøges. 

Kvalme kan også komme pga. forstoppelse, hvis du har migræne/hovedpine, er stresset eller meget ked af det. Der kan også være mange andre årsager til kvalme.

Har du stadig kvalme er det vigtigt, at du bliver set af en læge. Det er en god ide, at du betror dig til nogen, enten til en forældre eller en anden voksen/veninde, som du føler dig tryg ved og tror kan hjælpe. 

Rigtig god bedring.

De bedste hilsner

Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program