væk fra min mor og bonusfar
væk fra min mor og bonusfar
Hej har læst lidt om at jeg vil væk på jeres hjemme side.
Jeg vil gerne væk fra mine forældre men de siger bare vi finder en løsning på problemet. Jeg vil bare væk de gør mig ked af det. Ved ikke hvordan jeg kommer væk men håber lidt i har en ide. Min veninde stella har tilbudt mig at bo hos hende når de flytter og det har jeg så ja til vis jeg kan komme væk fra min familie har haft det sådan her i snart 2 år hvad gør jeg?
Kære Freja
Jeg kan godt forstå, at du kan have lyst til at komme væk hjemmefra, hvis du ikke er glad derhjemme. Desværre så er det ikke så let lige at komme væk hjemmefra, og du kan heller ikke bare flytte med din veninde. Det er fordi, din mor har det, man kalder forældremyndighed over dig, og det er et svært ord, som egentlig bare betyder, at din mor har ansvar for dig. Hun skal passe på dig og sikre sig, at du er okay, at du får mad og tøj og har et sted at sove, og at du kommer i skole og alle de her ting. Og alle de ting skal din mor faktisk sørge for, indtil du er voksen. Og hvornår er man så det? I Danmark er man voksen, når man bliver 18 år. Indtil da bestemmer din mor ret meget, fordi det er hendes ansvar at passe på dig. Så jeg forstår godt, at det er træls, men du kan desværre ikke selv bestemme, hvor du vil bo.
Nu ved jeg ikke, hvad det er derhjemme, som du er træt af, men hvis du virkelig er ked af det, så synes jeg, at du skal prøve at tale med nogle voksne om det. Det kan være nogle i din familie, eller en lærer eller en pædagog eller måske en venindes forældre og spørge dem, om de ikke vil hjælpe dig med at snakke med din mor og bonusfar, hvis du ikke føler, at de lytter til dig.
Uden at vide helt så meget om det, som sker hjemme hos dig, så er det mit bedste råd, men hvis du ikke tænker, at det er en mulighed, eller hvis du har brug for at snakke mere om det, så synes jeg, at du skal kigge forbi vores chat og få en snak med en af vores søde rådgivere.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg sender søde tanker din vej.
Store knus,
Dagmar