Kære A,

Hvor er det godt du skriver. Det er helt tydeligt og fuldstændig forståeligt, at det her fylder for dig.

At have et behov for sex. fysisk nærvær og intimitet er helt naturligt menneskeligt, og noget vi alle sammen oplever i en eller anden udstrækning. Der kan dog være stor forskel på, hvor stort det behov er hos forskellige mennesker, og noget kunne tyde på, at dit og din kæreste behov ikke matcher helt. Som du selv skriver behøver det ikke at være en dealbreaker, men det er noget, der er vigtigt at få talt om. Derfor er det også rigtig godt at læse, at du har forsøgt at tale med din kæreste om det - også selvom det har været uden det største held.

Måske skyldes dit manglende held med at tale med dine kæreste om det, at hun, som du selv er inde på, er ked af det over det og ikke ved hvad det skyldes. Din kæreste føler sig formentlig en eller anden grad af forkert, fordi hun ikke kan give dig det, du gerne vil have. Og når man føler sig forkert på den måde er det nærliggende at forsøge at holde sig fra det område, hvor man føler sig forkert, i stedet for at konfrontere det. For det kan være ubehageligt og gøre ondt at konfrontere det. Men problemet er bare, at når man ikke konfronterer det, så kan man heller ikke gøre noget ved det. Men her tænker jeg, at du faktisk godt kan hjælpe hende. For mig at se kan du nemlig gøre det ved at italesætte problemet på en ny måde.

Når din kæreste oplever, at det her fylder, men det samtidig ikke er noget hun har lyst til at snakke om, så kan det føles ubehageligt for hende at blive spurgt ud om hvorfor hun ikke har lyst, hvad det er der holder hende tilbage, og hvorfor du ikke må røre eller lægge op til sex. Derfor synes jeg du skal overveje at italesætte problematikken set fra dit perspektiv. Når du har fokus på hende vil hun føle sig angrebet, men hvis du i stedet holder fokus på dig selv, vil det være nemmere for hende at lytte. Så hvis du i stedet for at sige "hvorfor har du ikke lyst?" siger "jeg har lyst til..." eller "jeg kunne godt tænke mig..." eller "jeg gad godt vi...", så holder du fokus på dig selv, og taler kun ud fra hvad du gerne vil, i stedet for at sætte fokus på, hvor hun kommer til kort. Jo mere du kan snakke ud fra dine egne lyster, behov og ønsker des nemmere vil det være for hende rent faktisk at høre hvad du siger.

Du skriver, at du har læst at det er naturligt at sexlysten daler med tiden. Her bliver jeg simpelthen nødt til at sige, at det er en skrøne. Man kan på ingen måde sige som en generel regel, at sexlysten falder med tiden og alderen. Langt de fleste mennesker oplever, at sexlysten svinger. Både fra dag til dag, men også over længere perioder. Rigtig mang e ting spiller nemlig ind på vores sexlyst; hvor vi er i vores liv, om vi er i et forhold, om vi har små børn, om vi er stressede, om vi får søvn nok, om der er noget, der fylder i vores hoveder, om vi er tilfredse med os selv, om vi har det godt fysisk, osv. osv. Men det man kan sige er, at der er forskel på menneskers sexlyst og sexdrive. Nogle har et stort behov for sex, og vil gerne have det hver dag, flere gange om dagen, andre har et mindre behov for sex, og er måske fint tilfredse med én gang om ugen eller sjældnere. Begge dele er lige normalt, og begge dele er lige "rigtigt". Behovet for sex kan ikke sættes på formel, og når man er i et forhold handler det om at finde et niveau som begge parter kan trives med.

Når jeg læser dit brev er det for mig at se der, det er gået galt for dig og din kæreste - der er et mismatch i jeres behov, som I lige nu ikke får talt om. Det er vigtigt, at I får taget hul på den snak, for et velfungerede sexliv er en vigtig del af et sundt forhold. Selvom jers behov og lyster ikke nødvendigvis matcher 100% så kan I sagtens få det til at fungere alligevel. Men det kræver at I taler om det. Derfor synes jeg du skal gøre det klart for din kæreste, som jeg læser både mellem og på linjerne i dit brev: at du elsker hende, men at du ikke kan holde ud at være i forholdet som det er nu. At det stadig er hende du gerne vil, og jeres forhold du gerne vil, men at det ikke fungerer for dig som det er lige nu, og at I bliver nødt til at tale om det, også selvom det er ubehageligt for hende. Gør det klart for hende, hvor vigtigt det her er for dig, og vis hende, at det er ud af omsorg for og kærlighed til dig selv, hende og det I har sammen, at du gerne vil arbejde dig igennem det her. Vis hende, at du gerne vil vente og rumme, hvis hun er klar til at gøre den indsats, der skal til. Og være forberedt på, at hendes adfærd muligvis kan have noget at gøre med nogle mønstre ved dig selv og/eller i jeres forhold og kommunikation, som du ikke er klar over, og som det vil kræve at du forholder dig til.

Held og lykke! Jeg hepper på jer!

Mange varme hilsner,

Siv