Arbejde

brevkassespørgsmål

Arbejde

brevkassespørgsmål af
magnus
16 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej, min situation er at da jeg var lidt yngre har jeg stjålet fra en fakta(den gang jeg var 13 år gammel). Nu er jeg 16 og skal søge ind på et arbejde i en helt anden fakta, hvor min ven allerede arbejder og skal bare spørge chefen om arbejde også har jeg nærmest 100% vundet det. Men er sgu lidt nervøs for at han kan se jeg stjal den gang jeg var lille(siden jeg blev taget for det). Er der nogen måder jeg selv kan tjekke op på det?

Svar: 

Hej Magnus

Dejligt at høre, at du har fået mulighed for at søge et spændende job med hjælp fra din ven.

Jeg kan godt forstå din bekymring, når du spørger, om chefen kan finde ud af at du har begået tyveri da du var yngre. Du skriver, at du var 13 år da du stjal, men du skriver ikke, om det nogensinde blev meldt til politiet dengang. Hvis det blev meldt til politiet, er der en risiko for, at chefen godt vil kunne finde ud af det. Det kan nemlig være noteret på din straffeattest. Men omvendt er der også en chance for, at dette er skjult på din straffeattest, hvis du ikke har stjålet eller begået anden kriminalitet siden dengang. Det skyldes, at man ofte ser bort fra en kriminel handling begået af unge under 18 år, hvis der er tale om et enkelt tilfælde, som ikke gentager sig.

Hvis det ikke blev meldt til politiet dengang, kan din chef ikke læse det nogen steder. Men derfor kan du stadig overveje at fortælle ham det, for at få lettet din samvittighed. Du er blevet 3 år ældre siden det skete, og måske vil chefen sætte pris på din ærlighed.

Pøj pøj med jobsøgningen.

Med venlig hilsen
Christine fra Cyberhus

cyberhuschristines billede
Christine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program