..........Totalt kaos..........
brevkassespørgsmål
..........Totalt kaos..........
Hej.
For at være ærlig så har jeg ingen ide om hvordan jeg skal formulere det her. Jeg ved ikke engang om det er et spørgsmål eller om det bare er fordi jeg har brug for at få et andet syn på tingene.....
Nå men, jeg er en 17 årig pige, som lige nu går jeg på efterskole (hvis man overhovedet kan kalde det det i disse tider...) Jeg har det simpelthen så svært socialt. Jeg har næsten kun en ven (C) hvilket også til en hvis grad er fint nok. Jeg vil hellere have få ordentlige venner end mange overfladiske. Selvom mit og C's forhold nok ikke er super duper tæt, men det okay. Ellers har jeg to på efterskolen jeg snakker med, men den ene(J) har jeg lidt bøvl med. Hendes måde at være på (ikke at der er noget galt med hende, hun er såmænd en sød pige) trigger noget i mig. Følelser jeg har døjet meget med stort set hele mit liv. Så jeg er kommet frem til den konklusion at det nok ikke er så sundt for min følelsesmæssige udvikling at have for meget med hende at gøre. Men jeg har bare heller ikke lyst til at blive ensom igen. Det har jeg været i alt for lang tid og på den her efterskole er jeg endelig sluppet at med den følelse. Men den begynder at vende tilbage igen, og ja, det er nok på grund af al den her nedlukning. Men jeg er også kommet frem til at mit liv står stille. Den her skole har givet mig det bedste skoleår jeg nogensinde har haft. Virkelig, jeg er så taknemmelig for at jeg var heldig nok til at få en plads.
Men jeg vil gerne snart ud i voksenlivet. Jeg vil ud og prøve og opleve nye ting. Og det er nok her mit virkelige problem er.
Jeg er 17 år gammel. Jeg bliver myndig om lidt over et halt år. Det virker nok som lang tid, men det føles som om at "voksenlivet" et tæt nok på til at jeg kan se det, men for langt væk til at jeg kan nå det. På nogle punkter føler jeg mig klar. Folk udefra tænker måske at jeg ikke er klar til det, men jeg ved også at hvis jeg blev sat af i en ny bolig og måtte klare mig selv derfra, så ville jeg kunne det. Men så igen på andre punkter. Jeg føler også jeg forhaster mig gennem mit teenageliv. Men jeg føler ikke jeg passer ind i den her del af livet. Jeg har det som om at der er så mange ting i mit teenageliv jeg er gået glip at. Jeg har været til EN fest. Og der var jeg ædru. Jeg har ikke lyst til at drikke så det holder jeg fast i. Men også sådan noget som at forelske mig, få min første kæreste. Det er aldrig sket. I dag så jeg at en af mine gamle klassekammerater, som kun er nogle måneder ældre end mig, allerede er flyttet hjemmefra og bor sammen med sin kæreste. Det gik op for mig at jeg faktisk var jaloux... Jeg vil SÅ GERNE prøve at være forelsket, men jeg begynder faktisk at tvivle på om det overhovedet er muligt for mig.....
Jeg ved ikke engang om noget af det her overhovedet giver mening... Jeg tror ikke engang det giver mening for mig, haha. Jeg havde bare brug for at komme ud med det, selvom det er et stor rod..
mvh. A
Ps. Tusind tak fordi du/I gider at tage dig/jer tid til at læse mit og så mange andres breve. Det gør en kæmpe forskel!!!
Svar:
Kære A
Tusind tak for dit brev og din meget søde hilsen. Jeg er glad for at høre, at det gør en kæmpe forskel for dig at kunne skrive ind til os. Nogle gange kan det at få skrevet ned, hvordan man har det, give afløb for ens frustrationer. Nogle gange kan ens tanker og følelser også pludseligt komme til at fylde mindre eller blive mindre intense, når man får sat ord på dem. Og vi er her også, når man ”blot” har brug for en, der lytter.
Det lyder som om, at du kan føle, at dit liv er meget forvirrende, og at du måske ikke helt ved, hvad du skal stille op lige nu. Du skriver, at du gerne snart vil ud i voksenlivet og opleve og prøve nye ting. Men at du samtidig føler, at du haster igennem dit teenageliv, og at der er mange ting, du føler, du er gået glip af.
Når jeg læser det, du skriver, får jeg en fornemmelse af, at det er som om, der er bestemte ting, man må og skal, når man er teenager, og bestemte ting man må og skal, når man er voksen. Jeg ved ikke, om det er den samme fornemmelse, du selv har omkring det. Men jeg tænker, at hvis du sidder med en tanke om, at man skal nå bestemte ting som at blive forelsket eller drikke sig fuld til en fest, mens man er teenager, så kan jeg godt forstå, hvis du føler dig frustreret eller måske endda stresset over, ikke at du ikke har prøvet det endnu eller overhovedet har lyst til at prøve det.
Jeg tror, der er mange unge, der har en opfattelse af, at man skal nå at gøre og opleve mange forskellige ting, mens man er ung, og inden man for alvor ”træder ind i de voksnes rækker”. Og det kan omvendt også nogle gange næsten virke som om, at så snart man ”bliver voksen”, så er der styr på, hvem man er, og man har en plan for, hvad man skal med sit liv. Men jeg tror faktisk, at der er rigtigt mange unge og voksne, som slet ikke ved nogen af de ting, selvom de er blevet 18 eller er en del ældre end det. Jeg tænker, at det er meget individuelt, hvornår man når til de forskellige milepæle i ens liv. Der er nogle, som slet ikke går til fest eller i byen hverken som ung eller voksen. Og der er nogle, der bruger en god del af deres ungdom og starten af deres voksenliv på at feste og drikke. Jeg tror, det vigtigste er, at man lever sit liv ud fra sit eget udgangspunkt og passer på med ikke at sammenligne sin egen livsbane for meget med andres.
Det er også meget individuelt, hvornår man bliver forelsket første gang, og hvornår man bliver kæreste med nogen for første gang. Nogle møder deres livs kærlighed allerede i teenageårene, og andre møder først den udkårne, når de er en del ældre. Og selvom man selv måske er en af dem, der oplever at blive forelsket senere end sine venner eller klassekammerater, så vil den, man bliver forelsket i, altid være ventetiden værd.
Jeg håber, at du kan bruge mit skriv, og at det hjalp at få sat nogle ord på, hvordan du har det. Jeg sender rigtigt mange virtuelle kram i din retning.
De bedste hilsner,
Marie
Relateret indhold
Make up
Hej Jeg ved ikke hvornår man er stor nok til at gå med make up. Jeg vil godt men jeg ved ikke om jeg må fir mine forældre og hvad andre vil tænke. Hvad skal jeg gøre Kh pige på 12 år
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Søjlen
Hej For en uge siden var jeg på vej i skole. Jeg fulgtes med tre af mine venner. Jeg gik ind skoledøren og tyrede mit hovede ind i en søjle. Alle døde af grin og nu kalder de mig søjleklaus eller marmorkim. Jeg har prøvet at sige at det var et uheld men de driller stadigvæk. Hvad skal jeg gøre...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Væk hjemmefra
Jeg har i længere tid haft det enormt dårligt, både i skolen, og derhjemme. Mine forældre er skilt, for det meste er jeg hos min mor som jeg ikke har det særlig godt med. Vi skændes konstant, og er ikke særlig gode venner. Min far forstår mig slet ikke. Jeg har også to mindre søskende, og nogle...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
