Kære dig

Det lyder til at du går igennem en rigtig svær tid lige nu. Du skriver at I lige er flyttet, og at det har været rigtig svært for dig, fordi du savner dine venner og din klasse. Samtidig så har du rigtig svært ved at tale med din mor og hendes kæreste, og du er også begyndt at have selvmordstanker og tanker om at skade dig selv. Det er rigtig mange ting som virkelig er hårde at stå med alene, og det er bare så flot at du har skrevet ind til os. 

Jeg vil starte med at sige at det altid er rigtig svært at skulle sige farvel til noget man holder af, og at det er helt naturligt at du er blevet ked af det og måske også vred. Det har været en stor forandring i dit liv, og så var det endda noget som du ikke selv havde nogen kontrol over. Har du mon fortalt din mor om dine følelser? Selvom din mor har valgt at I skal flytte, så er det vigtigt at du fortæller hende om hvad det betyder for dig, og at I har en snak om hvordan hun kan gøre det nemmere for dig at I skal flytte. Det kan være små ting, som at hun lytter til dig når du er ked af det, eller at hun er mere tålmodig hvis du f.eks. bliver vred, eller det kan være nogle aftaler om at du stadig kan se dine gamle venner og ringe til dem, eller at du måske kan begynde til en fritidsaktivitet der hvor I flytter hen, så du kan lave nogle ting som du synes er sjove. 

Det her med at åbne op, gælder også i forhold til at du har svært ved at sove, at du tænker på selvmord, og at du skærer i dine håndled. Jo mere du holder dine tanker inden i dig selv, jo mere vil de fylde, og så vil det måske blive endnu sværere for dig at sove, og du vil måske tænke endnu mere på selvmord. Det du beskriver med at skære i dig selv, kan også være et forsøg på at have noget kontrol i en situation hvor du ikke føler at du har nogen kontrol. Den smerte du oplever over at I er flyttet, kan du ikke kontrollere, men når du skærer i dine håndled, så kan du selv kontrollere hvornår det gør ondt og hvornår det ikke gør. Men det at skade dig selv, er ikke den bedste måde at få kontrol på, og det er både ret alvorligt og ret farligt for dig. Så igen må jeg sige at du har brug for at der er nogen som støtter dig og hjælper dig med at føle kontrol igen, uden at du behøver at skade dig selv.

Hvis det nu er meget svært at tale med din mor, så tror jeg at du skal prøve at åbne op overfor en anden voksen som du er tryg ved. Det kan være en anden i familien, en pædagog på den nye skole eller den nye lærer. De fleste voksne ved godt at det er svært at flytte, og det er rigtig vigtigt at du har et sted hvor du kan åbne op.  Hvis du åbner op, så giver du dem mulighed for at hjælpe dig, og lige nu har du brug for støtte fra andre.

Jeg ved godt at det er svært at åbne op omkring alle de her ting, og jeg håber at du vil gøre det i et tempo som du er tryg ved. Hvis det betyder at du fortsætter med at skade dig selv lidt endnu, så vil jeg råde dig til at gøre noget andet end at skære i dig selv. Du kan f.eks. bruge en isterning som du presser mod huden. Fordi den er så kold, så gør det også ondt, men det er ikke farligt på samme måde. Du kan også sætte en køkkenelastik rundt om håndleddet,  trække den ud, og slippe den igen. Det gør også ondt, og er igen mindre farligt end at skære. 

Jeg vil også invitere dig til at besøge vores chat, hvor du kan få en snak med en rådgiver om alt det der fylder i forhold til flytningen og dine tanker/følelser. Du er også velkommen på vores sms. Du kan se begge dele her.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen 
Camilla