Flytte hjemmefra
Flytte hjemmefra
Hej.
Lige siden jeg er blevet 18 år har jeg gået med tanker om at flytte hjemmefra. Jeg har altid haft lidt en drøm om at flytte hjemmfra, men jeg har dvs. også nogen problemer hjemme som får mig endnu mere lyst. Min mor og jeg komme ofte op og skændes og derfor hader jeg altid at være hjem og hvis jeg er gør jeg altid alt for at ungå hende og diskutionerne, det er jeg ved at blive godt brugt op psykisk af. Jeg har en enormt sød kæreste, men han vil ikke flytte hjemmefra, da han intet skal betale for at bo hjemme og ser det lettest at spare op derfor. Jeg har flere gange spurgt om jeg måtte flytte hjem til ham, men han virkelig ikke så begejstret for det, hvilket er fair og så vil jeg heller ikke presse på. Men det er flytte hjemmefra følger der så mange ting med og især når man flytter alene.
Jeg har en ide om at det ville hjælpe på min mors og mit forhold at bo hver for sig, fordi det er ved at nå så langt ud. Men jeg ved bare ikke om jeg selv er istand til at flytte og hvordan jeg skal kunne få det hele til at hænge sammen med budget, alene og psyke. I mit område er der ingen studieboliger som jeg endelig synes var det letteste og billigeste at flytte ind i, så jeg er lidt lost på hvad det bedste er at gøre. Har i nogen gode råd?
Kære du
Jeg kan høre, at det er meget hårdt for dig at bo hjemme lige nu. Jeg kan virkelig godt forstå, at det tærer helt enormt på din energi, hvis du ikke føler, at du laver andet end at skændes med din mor derhjemme. For mange er det i hvert fald derhjemme, man ligesom kan slappe af og lade op efter en lang dag, så man er klar til den næste. Hvis det er det samme for dig, og du så slet ikke føler, at du får mulighed for det, fordi du hele tiden skal være opmærksom på at undgå diskussioner, så er det intet at sige til, at du bare føler dig mega træt.
Du skriver, at du overvejer at flytte hjemmefra, men at din kæreste ikke har lyst endnu. Det var ellers en god idé, men hvis han ikke er klar, så er det selvfølgelig lidt svært. Måske der er andre, du kunne overveje at bo med? Mange flytter sammen med en ven eller veninde eller finder måske en rumbo, som de kan bo med, hvis de f.eks. har fundet en lejlighed, men ikke kan betale lejen selv. Det kan også være, at du har noget familie i nærheden, hvor du kan få lov at bo i en periode, så I kan få en pause både dig og din mor?
Alternativt kan det også være en idé at prøve at kontakte din kommune og høre dem, om de har nogle muligheder, hvis man økonomisk er lidt presset. Du kan enten ringe til dem eller måske se her, om de har en chat her på Cyberhus, som du kan skrive til. Det kan også være, at din kommune kender til hjælp i forhold til at lægge budget eller lignende. Ellers kan det også være, at din bankrådgiver kan hjælpe dig med at lægge et budget? Hvis ikke kan UngØkonomi også være en mulighed. Det er en rådgivning, som hjælper unge med at få overblik over deres økonomiske situation.
Hvis du ikke føler, at du kan få det til at hænge sammen, hvis du flytter ud lige nu, så tænker jeg på, om det måske kunne være en idé at tage en snak med din mor, omkring hvordan det går derhjemme? Jeg forestiller mig, at hun også er træt af at skændes, og at I nok begge to bare ville ønske, at I kunne enes. Derfor kunne det måske give mening at spørge hende, om I ikke kan få en stille og rolig snak om det. Altså en snak, hvor I begge to får fortalt, hvordan det kan være, at I bliver irriterede og sure, og uden at den anden afbryder eller forsvarer sig selv. På den måde kan I måske lave nogle aftaler, som gør, at I kan undgå mange af de diskussioner, I har lige nu? Jeg kan godt forstå, hvis det lyder svært, men et par gode råd er at tage snakken på et tidspunkt, hvor I ikke allerede skændes og at forklare, at du gerne vil snakke, fordi du gerne vil have, at det er bedre mellem jer to. Du kan også overveje at skrive et brev inden, som din mor kan læse. Så kan du lidt nemmere sikre dig, at du får sagt alt det, du gerne vil på en fin måde. For et godt råd er også at forsøge ikke at angribe den anden. For eksempel i stedet for at sige "du er mega irriterende, når du gør sådan her og sådan her", så kan man i stedet sige "jeg har rigtig svært ved at håndtere, når det og det her sker, fordi jeg så føler mig presset". På den måde får man det ligesom sat på sin egen person i stedet for, at det bliver et angreb af den anden. Jeg håber, at det giver mening! Et sidste råd kunne også være at se, om I kan finde én, som ligesom kan være ordstyrer eller mægler for jer. Altså en som kan sørge for, at I begge får lov at tale uden afbrydelser, og som hjælper jer med at holde en ordentlig tone. Det kunne f.eks. være et familiemedlem eller måske en ven af familien, som I begge er tryg ved.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du finder en løsning på det hele. Hvis du har brug for en snak om det, så er du velkommen til at kigge forbi vores chat eller SMS-rådgivning. Ligesom brevkassen er det helt anonymt.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Knus,
Dagmar