Kære Eco

Det lyder rigtig ubehageligt og svært, det du går igennem. Særligt når du fortæller, at du simpelthen bare ikke kan få fortalt, hvorfor du har det så svært med at være sammen med andre. Det må føles rigtig ensomt ikke at kunne dele det med nogen, fordi så kan man hurtigt komme til at tænke, at man er den eneste, som har det på den måde. Men jeg lover dig, at det er du ikke. Rigtig mange synes, at det kan være svært at være sammen med andre mennesker. Det kan være på grund af dårlige erfaringer såsom mobning eller lignende, men også bare generelt at man er genert eller har mange sociale bekymringer. For nogle handler det ikke så meget om det sociale i det, men f.eks. at man kan føle, at det bliver helt overvældende og klaustrofobisk, når der er mennesker omkring en. Nogle er meget extroverte og "lader" ligesom deres energi op, når de er sammen med andre mennesker, imens andre er mere introverte og har brug for alenetid for at lade op efter en lang dag. Sådan er vi  forskellige, og nogle gange ville man måske ønske, at man var anderledes. Meget kan man også øve sig på eller vende sig til, men jeg tror, at det er svært at gøre, hvis man ikke får snakket med nogen om det, så man også selv kan få en bedre fornemmelse af, hvorfor det er, at man synes, at noget er svært. 

Det lyder til, at det lige nu er lidt for svært at tale med dem, som du kender, og det er okay. Du skriver, at det kunne være rart at tale med én, som ikke fortæller dig, hvordan du skal være, og jeg tænker, at det lyder som en rigtig god idé. At få nogle snakke, hvor der ikke er noget pres på dig, og hvor den anden part bare lytter og er der for dig. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være en idé at komme forbi vores 1-1 chat? Her sidder vores rådgivere klar, og det er helt anonymt, så du kan fortælle så meget eller så lidt, som du føler dig tilpas med. Du kan få råd eller svar på spørgsmål, men du kan også bare komme og sige, at du har brug for at læsse lidt af og få luft for noget af alt det, som du går og tumler med. 

Her til sidst vil jeg også gerne lige knytte en kommentar til det med ikke at spise. Jeg ved, at nogle gange, når man har det virkelig svært, så forsvinder ens appetit også, og så er det forståeligt, at det er svært at spise, men det er vigtigt, at man gør det alligevel. Når man ikke spiser, så bliver kroppen helt drænet for energi, og det er virkelig usundt. Samtidig så påvirker det virkelig også ens evne til at koncentrere sig, og hvis man ikke kan koncentrere sig og styre sine tanker, så kan de triste og svære tanker måske også blive sværere at glemme eller slå ud af hovedet. Så selvom det er svært, så prøv at blive ved med at spise. Måske hellere små måltider hist og her end tre store er lettere? Eller fokuser på mad, du lettere kan få ned end andet. For at sulte er virkelig ikke særlig sundt for kroppen. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har lyst til at kigge forbi i chatten. Vi sidder i hvert fald klar. 

De varmeste tanker og bedste hilsner,

Dagmar