Gider ikke være pige

brevkassespørgsmål

Gider ikke være pige

brevkassespørgsmål af
T. K.
18 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Jeg har det så dårligt med at være en pige. Desuden har jeg heller ingen nippels. Det hele føles bare så forkert. 

Svar: 

Kære T. K.,

At være utilpas i sin krop og med sit køn er en stor ting at tumle med, så det er super godt, at du skriver herind. 

Jeg ved ikke, hvor længe du har haft det sådan her, og om du selv har undersøgt lidt om, hvad der mon er grunden til, at du har det svært med at være en pige. Noget kunne tyde på, at det er fordi dit biologiske køn ikke stemmer overens med det køn, du oplever dig selv som. Når man har det sådan, er man transkønnet/transperson, hvilket betyder, at man ser og oplever sig selv som et andet køn, end det biologiske køn, man fik tilddelt ved sin fødsel. Du kan læse mere om transkøn lige her. Man bestemmer selv sin kønsidentitet, og mange har en klar fornemmelse af, hvilket køn de er.

Mange transpersoner har det rigtig dårligt og svært. Det kan både handle om det kropslige ubehag - at man er meget utilpas med sin krop, og at den føles fremmed og forkert. Det kan også være psykisk, når man f.eks. oplever, at andre ser/oplever/tiltaler en som et andet køn, end man føler. Samtidig oplever mange også diskriminering og at der er et stigma, at det er et stigma og en diskriminering

Hvis du har mistanke om, at du er transkønnet, kan du overveje, om du vil gå i gang med en transition. Man kan transitionere på flere måder. Juridisk kan man få et nyt cpr. nr., man kan få en henvisning fra egen læge til en udredning hos Sexologisk klinik, hvor man kan blive godkendt til hormonbehandling, og senere hen kan man også overveje kirurgi. Jeg tænker, at det kunne være en god idé at række ud til LGBT+ Danmark , som bl.a. rådgiver om at være transkønnet.

Det er ikke sikkert, at du føler dig som et andet køn end en pige. Måske er det nok for dig at være nysgerrig og eksperimenterende med den måde, du klæder dig på og viser dit køn. Piger kan også sagtens gå i tøj, have kort hår og udtrykke/opføre sig på en måde, som andre opfatter som mere maskulint. Måske er det det, der føles rigtigt for dig. Det er også en god idé at snakke med nogen omkring, hvordan du har det. Det kan f.eks. være en god ven/veninde eller måske dine forældre. Når man deler, hvordan man har det, så bliver det lettere at håndtere det, der er svært, og du kan få nogle nye perspektiver fra dem, som er tæt på dig.

Du skriver, at du ikke har nogen nipples. Brystvorter er meget forskellige, og nogle kan være indadvendte. Det er der ikke som sådan noget galt med, men hvis det påvirker dit mentale helbred, vil jeg råde dig til at gå til lægen og snakke med ham/hende om det, og hvilke muligheder, du har.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du finder en større ro med at være dig selv. Du er helt okay, som du er.

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program