Hej Annie,

Mange tak for dit brev. Jeg kan rigtig godt forstå, at du er træt af,  at du ikke bliver taget seriøst af dem, du kender. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det må være rigtig frustrerende. Her kan du læse de tanker, jeg har gjort mig omkring dit brevkassespørgsmål. Jeg håber, du får noget ud af det og kan bruge mine råd. 

Du nævner tre tilfælde, hvor du har følt, at du ikke er blevet taget seriøst. Det første er tilfældet med dine venner, da du fortalte dem om carpophobia. Her kan jeg godt forstå, at du blev træt af, at deres første reaktion var at vise dig deres håndled. Men måske kan det være, at dine venner aldrig har hørt om den slags fobi og derfor ikke forstår, hvad det vil sige. Det kan også være, at de slet ikke kender til fobier og ved, hvor svært det kan være at leve med. Jeg tænker, at det er en mulighed, at dine venners reaktion kan bunde i, at man nogle gange reagerer umiddelbart og måske ubetænksomt, når man hører om noget, man ikke kender. Hvis du fortæller dine venner lidt mere om fobier, og hvilke udfordringer i din hverdag, der helt specifikt får dig til at tro, at du måske har carpophobia, kan det være, at de får en bedre forståelse af din situation, og at de vil tage dig mere seriøst. Måske du også kunne overveje at tale med dine venner om det hver for sig, fordi man sommetider kan have tendens til at lave mere sjov og ballade, når man er i større grupper. Så måske du ville blive taget mere seriøst, hvis du taler med dine venner én og én. 

Det andet tilfælde, du nævner, er når du fortæller, at du helst vil have dækkende tøj på. Du skal vide, at det er en fuldstændig forståelig ting at foretrække, og det er helt i orden, at du gerne vil dækkes til. Når det er sagt, så tænker jeg ikke nødvendigvis, at de reaktioner du får, betyder at de ikke tager dig seriøst. Jeg tænker, at det kan være, at folk omkring dig tror, at du måske er utilpas med dit udseende, og at det er derfor, at de siger, som de gør. Det kan altså være, at deres reaktion er et forsøg på at fortælle dig, at du ikke behøver tænke over eller være utryg ved, om folk kigger på dig. Men jeg forstår godt på dit brev, at det ikke er dét det handler om for dig. Det kunne måske være en idé at tale med dem om, hvorfor du gerne vil dækkes til. Måske de ville være mere accepterende og tage dig mere seriøst, hvis du forklarede dem mere i dybden, hvorfor du ikke har lyst til at vise din krop frem. En anden mulighed tænker jeg kunne være, at de er misundelige på, den opmærksomhed, som du får, når du ikke har tildækkende tøj på. Det kan være, at de rigtig gerne selv ville have den opmærksomhed, og at de derfor har svært ved at forstå, at du synes, at det er ubehageligt. I det tilfælde tror jeg også det kunne hjælpe, hvis du forklarede din opfattelse af den opmærksomhed, som du får ved at folk kigger på dig. 

Det tredje tilfælde, du nævner, er når du fortæller din mor, at du ikke synes det er en god idé, at hun råber af din lillebror, og at det gør dig bange. Jeg tænker, at der kan være forskellige grunde til det, når din mor svarer, som du skriver i dit brev. En af grundene kan være, at din mor er presset eller stresset. Hvis man er presset, er man ikke altid så modtagelig for inputs fra andre. Og det kan være, at din mor ser det som kritik af hendes opdragelse, når du egentlig bare udtrykker, hvordan du har det med, at hun råber af din lillebror. 

I alle tilfælde tænker jeg, det ville være en god idé, hvis du sætter ord på, at du ikke føler, du bliver taget seriøst af dem, som du snakker med. Fordi det kan være, at de slet ikke er klar over, at det er sådan du føler. Så hvis de fik det at vide, kunne det være, at de ville ændre deres måde at lytte og svare på, så du føler dig taget seriøst. Hvis du vælger at sætte ord på det, vil jeg foreslå, at du venter med at gøre det til efter den bestemte situation. For eksempel hvis din mor råber af din lillebror, så ville jeg tænke, at det måske ville være bedst at vente til din mor er i bedre humør, og du ikke fornemmer, hun er presset eller vred. Når hun er mere rolig, vil hun måske bedre kunne forstå dig, når du siger, at du ikke føler, hun tager dig seriøst.

Når det er sagt, så vil jeg også sige, at jeg tænker, at din følelse er meget almindelig for din alder. Når man er 13 år, så står man på skellet mellem barndommen og voksenalderen, og selvom du føler dig moden, klar til mere ansvar og vil dele dit input og tanker med folk, er det ikke sikkert, at de opfatter dig på den måde endnu. 

Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du oplever, at din følelse af at blive taget seriøst ændrer sig. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller logge på vores 1-til-1 chat tirsdag, onsdag eller torsdage fra kl. 18 til 21.

De venligste hilsner fra

Karoline