Jeg kan simpelthen ikke mere
Jeg kan simpelthen ikke mere
Hej Jeg skriver her, da jeg simpelthen er så langt ude nu. Jeg kan ikke mere... Jeg er en 15-årig dreng, og jeg lider af bl.a. social angst og depression. Fra 0. - 6. klasse, gik jeg på min tidligere skole. Jeg havde problemer, men det var fint. Men da 6. klasse, er det sidste klassetrin på den skole, skulle jeg skifte skole, og jeg skiftede, med næsten alle fra min årgang, til den samme skole. I starten gik det godt, men efter kun få måneder, fik jeg mere og mere fravær, og det endte med, at jeg helt stoppede (jeg mistede en stor del af kontakt med venner). Da jeg ikke kom i skole, blev det valgt, at jeg skulle hjemmeundervises, så en lærer kom forbi et par gange om ugen, og det var faktisk fint nok. Jeg fik det bedre, og det hele begyndte at se lidt lysere ud. Da 8. klasse nærmede sig, bestemte jeg/vi os for, at jeg skulle tilbage til skolen igen, det gik dog ikke, så jeg fik igen et special-tilbud, denne gang var det dog på skolen, på et lille hold, med andre der havde det som mig. Det gik super godt, og igen fik jeg troen på, at jeg nok skulle komme tilbage, men nu, en del måneder efter, er skoleåret snart slut, og jeg kommer ikke i skole længere. Jeg har mistet ALT kontakt til venner, og jeg har det værre end nogensinde. Jeg har ikke set én eneste ven, i et halvt år. Jeg er nærmest aldrig ude (heller ikke før Corona). Nu kan jeg ikke mere, jeg vil bare gerne slippe for alt den smerte, og alt jeg udsætter min familie for. De har prøvet alt, for at jeg skulle få det bedre, men det virker ikke... Jeg har brug for hjælp, men jeg kan ikke snakke med nogen om det. Min mor ville gøre alt for at hjælpe, men jeg kan ikke fortælle hende det.
Kære dig
Tak for dit brev her i brevkassen og for dit mod til at åbne op omkring dine tanker og følelser. Du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det - og det på en måde, hvor det ikke er svært for mig at sætte mig ind i og mærke din smerte og din frustration. Det er noget af en rutsjebanetur, du har været igennem med skoleskift og skift mellem hjemmeundervisning og undervisning i skolen. Jeg vil derfor rose dig for at være en fighter og for at du har holdt ud så længe selvom det er så svært for dig. Jeg er rigtig ked af at høre, at du har mistet kontakten til dine venner og at du også har været isoleret fra dem i en længere periode. Det er kun forståligt, at du føler, at du har svært ved at være i situationen.
Jeg synes både, at det modigt og rigtig stærkt af dig at du har skrevet herind i brevkassen. Du skriver i din besked, at du ikke føler, at du kan snakke med nogen om, hvordan du har det, men du har alligevel taget kontakt til os her i brevkassen. Det viser, at du rækker hånden ud for hjælp og det er rigtig stærkt af dig. Når man har det svært er det rigtig vigtigt at snakke med nogen. Du har derfor taget et kæmpe skridt ift. at åbne op for, hvordan du føler. Hvis ikke man åbner op omkring det, som er svært, kan følelserne hobe sig så meget op, at man til sidst ikke kan rumme det. Gennem din besked, kan jeg mærke, at det måske er der, du er lige nu.
Jeg er ked af at høre, at du ikke føler, at du kan tale med nogen og at du er en byrde for din familie. Grunden til jeg nævner det er, at du skriver, du ikke længere vil udsætte din familie for smerte. Det er rigtig vigtigt for mig at fortælle dig, at det ikke er din skyld, at du har det, som du har det. Du har været igennem nogle oplevelser, som har gjort dig ked af det, og det er ikke din skyld! Du har været i skiftende miljøer, skoler og haft forskellige undervisningsmetoder. Jeg tror, at de fleste også ville have haft svært, hvis de var i din situation. Vi kan ikke selv bestemme eller styre, hvordan vi bliver påvirket af de ting, som vi går igennem. Derfor er det ikke din skyld, at du er ked af det eller på anden måde har det svært.
Som du også skriver, så har du i stedet brug for hjælp. Du nævner, at din mor vil gøre alt for at hjælpe dig og hun lyder som en mor, der virkelig gerne vil beskytte dig. Mon du kan mærke, hvad der gør, at du ikke kan fortælle hende, hvordan du har det? Måske er der noget i jeres relation, som gør, at du ikke er tryg ved det? Måske er der noget bestemt, som du frygter vil ske, hvis du snakker med hende? Man kan sige, at folk omkring én ikke kan hjælpe, som man gerne vil have det, hvis ikke de ved, hvordan man har det. Giver det mening? Hvis det er for svært at snakke med din mor ansigt til ansigt, så kan det være, at det er det en mulighed for dig at skrive et brev til hende om dine følelser? Hvad tænker du om det? Tror du, at det er en mulighed? Det kan også være, at du kan sende hende denne besked, som du har skrevet ind til os? Ved at skrive til hende, kan du komme ud med alt uden at du bliver afbrudt undervejs. Når din mor har læst det, kan det være, at I så kan snakke om det. Hvordan ville du have det med at skrive et brev? Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, men jeg nævner netop din mor, fordi du nævner, at hun bare rigtig gerne vil hjælpe dig til at få det bedre. Det kan også være, at du samtidig kan forklare, hvad der har gjort, at du har haft svært ved at snakke med hende. Ofte kan man blive positivt overraskede over folks reaktion, når man rækker hånden ud efter hjælp.
Hvis du ikke er tryg ved at snakke med din mor/dine forældre eller andre familiemedlemmer, så tænker jeg, om du har andre voksne omkring dig, som du føler dig tryg ved at snakke med? Eller skal du vide, at der er noget, som hedder Børnetelefonen, hvor det er muligt at snakke med en voksen gennem telefon om det, der er svært. Man kan også skrive ind til dem, hvis man hellere vil det. Hos Børnetelefonen kan man være anonym uanset hvilken rådgivning, man ønsker. Det kan være, at det er en mulighed for dig? Du kan læse mere om Børnetelefonens rådgivning her.
Der findes også noget, som hedder Headspace, som også laver rådgivning til børn og unge. Headspace har forskellige centre rundt omkring i landet, hvor man kan møde op til en snak med en rådgiver, hvis man har lyst til det. Hvis ikke kan man også snakke med dem gennem telefonen. Deres hjemmeside finder du her.
Til sidst vil jeg sige, at du altid er velkommen til at besøge os inde på Cyberhus' chat, hvis du har brug for at uddybe dine tanker og følelser.
Jeg håber, at du har fået nogle værktøjer med herfra og jeg håber, at det kan hjælpe dig på vej.
De bedste hilsner,
Malou