Hvide ting i tissekonen

brevkassespørgsmål

Hvide ting i tissekonen

brevkassespørgsmål af
Marie
13 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej. Jeg har siden jeg var helt lille, også i børnehaven haft sådan noget hvidt tykt noget i skeden. Det er super underligt, og tror ikke der er udflåd da jeg først fik iflåd for 2 år siden og det her har jeg haft i sådan 8 år. Det irritere mig ikke, eller gør ondt, det er bare ulækkert, især npr jeg skal begynde at have sex at jeg så har så noget. Hilsen Marie

Svar: 

Hej Marie,

Hvor er det godt, at du skriver. Det er bestemt ikke rart at føle, at der er noget galt med en, eller at man er anderledes, så jeg kan godt forstå, at det fylder for dig. Min første tanke var også, at det kunne være en form for udflåd, men jeg er ikke læge, og derfor må jeg opfordre dig til at gå et smut forbi din læge for at få tjekket, om alt er helt som det skal være. Når det ikke gør ondt eller generer dig, tænker jeg ikke, at det er noget farligt, men måske er det en lille ting, som let kan behandles. Uanset hvad så er det lægen, som bedst kan hjælpe dig. Mange synes, at det er pinligt at gå til lægen med sådan noget, men lægen er professionel og er vant til at behandle alverdens ting. Desuden har lægen tavshedspligt, dog ikke overfor dine forældre, men han/hun fortæller ikke noget videre til andre mennesker. Hvis det gør dig mest tryg, at det er en kvindelig læge, som skal undersøge dig, er du altid velkommen til at sige det, når du bestiller en tid, eller bede en af dine forældre om at sørge for det.

Du skriver, at du synes det er ulækkert, og at du tænker over det i forhold til, når du skal begynde at have sex. Dit forhold til din krop kan blive meget påvirket af, at du tænker negative tanker om dig selv, og det kan være rigtig hårdt og svært at rumme, og man kan blive meget ked af det over, hvordan man ser ud, eller hvordan ens krop føles. Især hvis det er noget, du har gået og sagt til dig selv længe, så kan du pludselig komme til at tro så meget på det, at det bliver svært at ændre. Derfor vil jeg råde dig til at tale godt om dig selv og tænke positive tanker, så du får et godt forhold til dig selv og din krop. Alle kroppe er okay, uanset hvordan de ser ud eller føles.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du kommer til lægen, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad det kan være.

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program