Kære dig

Tak for din besked her i brevkassen. Det er utrolig flot af dig, at du åbner op og deler dine tanker med os her. Det lyder ikke rart at være i en situation, som du er i, hvor du har svært ved at finde rod i din seksualitet. Samtidig synes jeg, at du lyder til at have nogle rigtig gode refleksioner og er i god kontakt med dig selv. Det kan dog være tungt at gå med de tanker, følelser og tvivl, som du gør og derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind til os. 

Du spørger ind til, om vi kan relatere til dine spekulationer. Det kan jeg. Jeg har været i kontakt med flere unge, der - ligesom du - har tvivl om deres seksualitet og har været i tvivl om hvilket køn, som de var tiltrukket af. Derfor vil jeg også fortælle dig, at du ikke er den eneste, som har det sådan. Dermed ikke sagt, at dine oplevelser skal negligeres, men det er for at fortælle dig, at du ikke er alene om at have de tanker og følelser, som du har. Det er meget normalt, at man i din alder kan være i tvivl om eller have tanker og overvejelser om sin seksualitet og hvilket køn, man er tiltrukket af. I og med at du har været i tvivl siden du 11-12 år, beskriver du, at du ikke synes, at du "stadig burde være i tvivl" om din seksualitet i den alder, som du har. Jeg vil understrege, at der ikke er en bestemt tidslinje eller alder for, hvornår vi skal finde ud af, hvem vi er. Selvom det er frustrerende ikke at være sikker på din seksualitet, så tænker jeg, at du lige nu er, hvor du skal være. Du har været - og er stadig - i processen om at lære dig selv bedre at kende og den proces er en livslang proces. Du kan blive sikker på din seksualitet i dag, i morgen eller om et år, men i løbet af din proces er jeg sikker på, at du nok skal finde ud af, hvem du er. Der er mange, der finder deres livs kærlighed senere i livet uanset, om det er deres "drømmefyr" eller "drømmekvinde." Processen undervejs og den tid det tager fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt du er til det ene eller det andet. Du er i en god proces, så ikke vær' så hård ved dig selv. Det vigtigste er, at du er opmærksom på din udvikling og de tanker og følelser, som du har undervejs. Det tyder det på, at du allerede er. Ud fra dit brev, synes jeg, at du lyder meget reflekterende og jeg synes, du lyder til at være i god kontakt med den del af dig, som forsøger at finde frem til din seksualitet.  

Jeg er ked af at høre, at du føler, at du har ødelagt en oplevelse for dig selv ved ikke at kunne være i følelserne ift. ham fyren, som du var forelsket i over en længere periode. Jeg tænker, at det måske ikke gik, fordi det bare ikke var det rigtige tidspunkt for jer. Måske var det bare ikke den rette timing ift., hvor du var følelsesmæssigt og mentalt? Hvad tænker du, når jeg skriver sådan?

Jeg kunne også forestille mig, at det kan føles som et pres at lægge på dig selv, at du " så gerne have en mand, og kunne føle en naturlig tiltrækning og lyst til", og på den anden side synes, at "det er rigtig unfair, hvis jeg ikke må få en dreng", som du beskriver det. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret over dine følelser og frustreret over, at du ikke 100 procent ved, hvilket køn du er til. Måske du skal tænke det på en anden måde? Det kan være, at det ikke handler om du ikke "må få en dreng", men mere om, at du har flere muligheder og giver dig selv lov til at prøve forskellige ting af? Hvad får du af tanker, når jeg skriver sådan? Jeg tænker, om det måske vil hjælpe dig at prøve at give dig selv lov til at eksperimentere og prøve at gå med dine følelser? Jeg ved, at for flere af dem, jeg har snakket med, har hjulpet at eksperimentere med begge køn og derigennem er de blevet klogere på deres seksualitet. Måske ville det også hjælpe for dig? Som du selv skriver, så er dine fantasier om piger ikke ensbetydende med, at du skal udleve det og det er heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du er til piger. Derfor kan man sige, at det heller ikke er sikkert, at det vil hjælpe dig at eksperimentere med de forskellige køn eller at det overhovedet er noget for dig, men jeg nævner det, fordi det måske kan hjælpe dig på vej. Jeg nævner det også, fordi du skriver, at du efter en masse refleksioner omkring din seksualitet, kan se dig selv mere og mere seksuelt sammen med en pige. Jeg kunne derfor forestille mig, at du ved at eksperimentere med begge køn kunne gøre dig klogere på din seksualitet. Hvad tænker du om det? Der er rigtig mange, der har fantasier om at være sammen med det samme køn eller eksperimenterer seksuelt med begge køn og det er helt normalt. 

Jeg kan ikke svare dig på, om det lyder til, at du er ved at finde din sande seksualitet eller om du er lesbisk eller biseksuel eller noget helt andet. Derimod læser jeg ud fra din beskrivelse, at du er i en proces, hvor du er ved at finde dig selv seksuelt, om det så er at være hetro-, homo- eller biseksuel. Jeg kommer til at tænke på, om du har lagt mærke til, om du bliver tiltrukket af piger, når du går på gaden, er i skolen, ser piger i film eller andre steder? Mon du har du lagt mærke til, om du følelsesmæssigt har været forelsket i en pige eller om du kan mærke, at dine følelser og tanker om piger udelukkende er seksuelle? Grunden til jeg spørger er, at jeg har snakket med flere homoseksuelle kvinder, der har fortalt, at de ikke er tiltrukket af kvinder, men at de er plask forelsket i netop dén kvinde, som de er gift eller kæreste med. Samtidig kan de stadig være tiltrukkede af mænd. Andre har fortalt mig, at de udelukkende er tiltrukket af kvinder og aldrig har været forelskede med mænd. Derfor er det meget forskelligt, hvordan man har det og jeg tænker, at det måske er nogle refleksioner, som du kan tage med i dine tanker ift. om du er til det ene, det andet eller begge køn?

Jeg kan godt forstå, at det kan være en skræmmende at tænke på, at du måske er til piger. Jeg kan sætte mig ind i det, for det kan rykke ved den måde, som man ser sig selv. Det er hverken ment positivt eller negativt, men faktuelt. Vi har allesammen en måde at se os selv på og opleve vores egen identitet, og det kan være en skræmmende tanke at man måske er noget andet, end man tror. Men ved du hvad. Jeg kunne forestille mig, at du uanset hvad vil være lettet den dag, du finder dig selv seksuelt. 

Jeg kan ikke svare dig præcist, om dine mange spekulationer om din seksualitet har gjort, at drenge ikke har sagt dig noget, men jeg kan godt forstå, at du gerne vil kunne hvile mere i dig selv og finde ro i din situation. Mon du har snakket med nogle om dine tanker og følelser? Måske vil det hjælpe dig at dele det med nogen? LGBT+ Danmark er interesseorganisation for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede og som har fokus på kønsidentitet og seksuel orientering. De har rådgivningsafdelinger i både København og Aarhus, som bemandes af frivillige, som selv identificerer sig som LGBT+personer. Man kan enten ringe til dem eller møde op personligt til en samtale. Jeg tænker, at det ville være rart for dig at snakke med nogen, som måske har gået/går igennem et samme som dig og som kan dele deres erfaringer med dig. Hvad tænker du om det? Du kan læse mere om rådgivningen hos LGBT+ Danmark her:

http://lgbt.dk/radgivning/ 

Ellers er du også altid velkommen til at skrive til os igen her eller på Cyberhus' chat, hvor du kan skrive frem og tilbage med en rådgiver og uddybe din tanker. 

Jeg håber, at du har kunnet bruge mit svar og jeg håber, at du har fået nogle brugbare værktøjer med dig ift. at være i situationen. 

Alt det bedste herfra, 
Malou