stress

brevkassespørgsmål

stress

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej

Jeg er gået hen og blevet så stresset af jeg har fået flere fysiske syntomer, de mentale har været der i langt tid. Men ny opstår der episoder hvor dem omkring mig bliver meget bekymret. Er blevet undersøgt og har talt med flere læger og det er endt sådan at jeg blev hentet med ambulance for nogle dage siden, fordi jeg fik det så dårligt. Har ingen somatiske sygdomme eller andre ting. Har ting jeg er begyndt med og får hjælp (godt nok ikke af dem jeg burde) til at bearbejde en stor ting. Har alle syntomer for stress og det er den eneste forklaring mange kan finde. Problemet er bare jeg ikke forstår hvad man kan gøre. Jeg bliver ved med at have ondt ved hjertet og være meget tæt på at besvimme og bliver tit svimle og falder nærmest ud af virkeligheden, hvor jeg ikke registerer noget og kaster op. Har i nogle råd til hvad man kan gøre. Har det ikke specielt psykisk dårligt lige nu, i forhold til hvad jeg har haft, men der er mange der synes at jeg stadig har det meget dårligt. Håber virkeligt i har nogle råd om hvad man kan gøre eller hvordan man måske skal tænke om tingene. Tror snart min krop ikke vil mere.

Venlig hilsen .......

Svar: 

Kære dig

Tusind tak for din besked og fordi du deler den med os! Der er rigtig mange, som lever med stress og som - ligesom du - ikke ved, hvordan de kan håndtere det eller har frustrationer over, at man ikke får det bedre. Det er helt forståeligt og jeg kan kun forestille mig, hvordan det er at være i.  Stress kan ses, som de forandringer, der sker, når man oplever at være enten fysisk, mentalt og/eller følelsesmæssig overbelastet. Når det sker oplever kroppen forandringer i f.eks. hjernen, som kan tage lang tid at ændre på og derfor kan man opleve at det tager lang tid at være helt fri fra stress. Jeg er virkelig ked af at høre, at du har oplevet symptomer så stærke, at du har været ved at besvime og bl.a. også er blevet hentet af ambulance. Samtidig er jeg glad for at høre, at du får hjælp til at bearbejde nogle af de ting, som du kæmper med, for det er én af måderne, hvor du kan få det bedre på. Det håber jeg rigtig meget for dig. 

Som nævnt kan stress opstå, hvis man oplever at udefrakommende faktorer belaster ens følelser eller tanker og udtrykker sig fysisk. Det kan f.eks. være en følelse af at skulle præstere hele tiden, for meget arbejde over længere tid, mange bekymringer over længere tid eller andet, der gør, at følelser eller tanker bliver overbelastede. Jeg kommer derfor til at tænke på, om du mon har en fornemmelse af, hvad det er, der har gjort, at du oplever stress? - og måske hvad der ligger til grund for, at du oplever så stærke symptomer, som du gør? Mon du har haft nogle perioder, som har været belastende for dig? F.eks. uddannelsesmæssigt, tanker om livet, familieforhold, bekymringer om fremtiden, for meget arbejde eller andet? Det kan også være, at det er svært at sætte en finger på , hvad der udløser det og måske har der har været/er der mange ting på én gang? Det er helt okay og naturligt, at der er mange ting, der spiller ind.

At snakke med nogen:

Du nævner, at du snakker med én, som hjælper dig med at bearbejde noget, som du har været igennem, men nævner i parentes, at det ikke er de ting, som du burde få hjælp til. Jeg kommer derfor til at tænke på, om I mon også snakker om dine følelser, tanker og symptomer, som du har på stress?  Det kan være et rigtig svært emne at åbne op omkring overfor andre, men jeg tror, at det ville hjælpe på dine symptomer, følelser og tanker at snakke med en professionel. Eksempelvis kunne du tage en snak med din læge om, hvordan du har det. Hvad tænker du om det? Når jeg her nævner lægen, så er det fordi, at lægen efter en samtale med dig fagligt kan vurdere, hvordan du kan hjælpes bedst. Jeg forestiller mig også, at lægen kan henvise dig videre til f.eks. en psykolog eller andre, hvis vedkommende vurdere, at du har brug for en eller anden form for behandling eller terapi. Hvad tænker du om det? 

Det lyder til, at du har fået at vide, at de symptomer, som du har, er stresssymptomer, men at du ikke helt ved, hvordan du kan arbejde med det. Derfor tænker jeg, at det ville være rart at snakke starte med at snakke med eksempelvis lægen om, hvad stress er, hvordan det kan opleves og dertil snakke om, hvad det er for nogle ting, som kunne lægge til grund for, at du oplever stressymptomer. Grunden til at det er en god idé at kortlægge årsagerne er, at det kan gøre det nemmere at gøre noget ved stressen. Hvis du f.eks. oplever symptomerne pga. arbejde, kan du måske sammen med den, du snakker med finde ud af, hvordan du kan blive mindre belastet. Hvis I kommer frem til, at symptomerne kommer pga. mange bekymringer, har I måske mulighed for at lave en handlingsplan for, hvordan du kan tackle en hverdag med mange bekymringer. Det kan også være, at den ting, som du på nuværende tidspunkt får hjælp til at bearbejde, påvirker dig så meget, at det udløser stresssymptomer. Giver det mening, det jeg skriver? Du nævner, at du, i forhold til hvordan du har haft det før, ikke har det psykisk dårligt lige nu, men jeg tænker alligevel, at det på lang sigt kunne være positivt for dig at tale med nogen. Hvad tænker du om idéen om at tage en snak med lægen i første omgang?

Når man har det, som du har det, så er der mange, der oplever, at det er godt at have familie eller venner omkring sig, så mam ikke er så meget alene. Måske har du mulighed for at være tæt på din familie? Jeg kan forstå i din besked, at folk omkring dig er bekymrede for dig og også ser, at du ikke har det særlig godt. Jeg kunne forestille  mig, at det også ville være rart for dig at have nogen tæt på, som du kan støtte dig op af i hverdagen - især hvis du eksempelvis skal snakke med en professionel om, hvordan du har det. Mon du har mulighed for det?

Øvelser og kurser til stress:

Der er mange med stresssymptomer, som oplever, at det er positivt at skrive dagbog. På den måde kan de "tracke", hvornår de oplever at stresssymptomerne opstår, hvilke følelser de går igennem og hvordan de får det bedre igen. På den måde bliver dagbogen et form for spejl, som de kan holde op for sig selv eller en form for egenterapi. Måske er det også en mulighed for dig? Jeg kunne forestille mig, at det nogle gang kan være rart at "se sig selv" på skrift og på den måde også tydeligt se, når man har fremskridt eller tilbagefald. Det er nemlig ikke altid, at man kan mærke forandringerne. Når man derimod læser de tanker og følelser, som man har nedskrevet, kan man opleve en: "Ej, nu går det rigtig godt"-følelse eller det modsatte. Ikke desto mindre kan dagbogsjournaler give én noget at arbejde ud fra, fordi man gennem teksten kan fornemme, hvad der har fungeret eller ikke fungeret i processen. Det kan eksempelvis hjælpe til, at du på længere sigt får det bedre. Hvad tænker du om at lave dagbogsjournaler? Mon det er noget, du har lyst til og mulighed for?

Andre oplever også at finde ro og hjælp igennem at lave kreative ting, der får én ned i gear. F.eks. at male, tegne, gå en masse ture eller andet, som kan virke afslappende og få tankerne på noget andet. Meditation, yoga og afslapningsøvelser er også nogle værktøjer, som folk med stress oplever positivt. Når man er stresset kan kroppen have svært ved at slappe af, fordi den bruger ekstra meget energi på eksempelvis at være anspændt. Der findes f.eks. et meditationskursus, der hedder Åben og Rolig, som har til formål at hjælpe folk, der har oplever stress. Man kan blive henvist til kurset gennem sin læge og det kører i København, Aalborg, Skanderborg, Mariager og Solrød Kommune. Måske bor du tæt på eller i de nævnte kommuner og mon sådan et kursus kunne være noget for dig? Du kan prøve at læse om det her: https://åbenogrolig.dk. På YouTube findes også utrolig mange yoga, meditations- og afspændingsøvelser, som man gratis kan prøve. Hvad tænker du om det? 

 Jeg takker dig endnu engang for din besked her og jeg håber inderligt, at du finder en hensigtsmæssig  hjælp til at du kan få det bedre. Det er hverken rart eller sundt for kroppen (og dig) at gå igennem det, du går igennem. Du nævner, at du ikke tror, at din krop kan mere og derfor håber jeg, at du har mod på at prøve nogle af de ting af, som jeg har nævnt her og jeg håber især at du får kontaktet din læge. Husk også at personlig udvikling er en proces, kan gå op og ned hele tiden og det er helt okay. Det vigtigste er, at man forsøger at få det bedre med de midler og ressourcer, som man har. 

De bedste hilsner, 
Malou

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program