Sex for første gang

brevkassespørgsmål

Sex for første gang

brevkassespørgsmål af
Yousef
14 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Jeg er 14 år og der er mange af mine venner der er begynd at have sex. jeg ville utrolig gerne og ved at jeg er klar der ik noget der men ved ik hvordan jeg ligesom skal gøre før det sker. det ik fordi jeg ville være forelsket men ville bare gerne have sex men ved ik hvordan man spørg. eller hvad man skal gøre hjælp jeg har brug for sex

Svar: 

Kære Yousef 

Tak for din besked. Det er helt naturligt, at man i din alder begynder at interessere sig mere for sex. I teenagealderen suser hormonerne frem og tilbage i kroppen og man kan godt opleve ofte at have lyst til sex. Derfor kan jeg godt forstå, at du ønsker at prøve det af. 

Jeg kan godt sætte mig ind i, at sex første gang kan være rigtig svært. Jeg har talt med flere i samme situation, som dig, som nævner, at det f.eks. kan være svært at finde ud af, hvem det skal være med, hvis man ikke har en kæreste, hvordan man overhovedet gør, hvor det skal være osv. Mange føler et stort pres på den første gang, fordi man gerne vil have, at det skal gå så godt som muligt. Sex er noget, som mange fantaserer om og derfor har man måske også et ønske om, at det skal foregå lige så godt i virkeligheden. Er det mon sådan, du har det? Både piger og drenge kan føle et stort pres på den første seksuelle oplevelse, fordi det i praksis er noget, som man ikke har prøvet før. Derfor kan jeg godt forstå, at du ikke helt ved, hvordan du skal gribe situationen an og hvordan du får prøvet det af.

Når det er sagt, så er det også vigtigt for mig at sige, at du ikke har travlt. Der er masser af tid til at have, prøve og eksperimentere med sex. De fleste i Danmark har faktisk først sex første gang, når de er 16 år eller ældre. Dermed ikke sagt, at du ikke kan have det før med nogen, der er jævnaldrende med dig, men det er for at fortælle dig, at det på ingen måde er unormalt at være jomfru som 14-årig og at det er helt okay at vente med at have sex. 

Til dit spørgsmål om hvordan man spørger eller hvad du kan gøre for at få sex, kommer jeg til at tænke på, om der en sød pige i din kreds? Måske har du en rigtig god veninde, som du er tæt med, har en rigtig god relation til og stoler på, som du kan snakke med det om? Måske kan I snakke om emnet og hvordan du har det? Du skriver, at du ikke nødvendigvis behøver at være forelsket for at have sex og jeg tænker, at det måske ville være fint at lave en masse andre dejlige ting med én, som du kender rigtig godt og stoler på? Hvad tænker du om det? Måske har du allerede en rigtig god og sød veninde i tankerne?

Jeg håber, at svaret her har givet dig nogle værktøjer og et indblik i, at der i hvert fald ikke er noget forker i, at du endnu ikke har haft sex. Jeg ønsker dig alt det bedste. 

De bedste hilsner, 
Malou

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program