Hej Kath

Det er godt nok dilemma du står i, og jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad du skal gøre. 

Jeg tænker det er vigtigt at starte ud med at sige at din søster selvfølgelig lever sit eget liv og træffer sine egne beslutninger. Det er selvfølgelig svært når du oplever at de beslutninger hun træffer strider imod dine værdier og holdninger til hvad hun burde gøre. 

Det er selvfølgelig vigtigt at huske på at kærlighed og forhold kan se meget forskellige ud. Nogle mennesker har det rigtig godt med at leve i et forhold der måske ikke bygger på forelskelse, men nærmere på venskab, tryghed og sikkerhed. Det behøver der ikke være noget forkert i. Det er selvfølgelig mest fair, hvis begge parter i forholdet er enige om vilkårene i forholdet. Det ved jeg ikke om de er i det her tilfælde?

Du spørger om du skal sladre. Det er en mulighed, men umiddelbart, tænker jeg ikke det er særlig god løsning. Dels fordi det med stor sandsnlighed vil skabe konflikt mellem din søster og dig. Men dels også fordi du ved at sladre kan være med til at ødelægge det forhold din søster og hendes kæreste har. Jeg er helt med på at du ville ønske at gøre det i den bedste mening, og endda for din søsters kærestes skyld. Men hvad nu hvis han faktisk har det godt i det forhold de har, og ville have ønsket at han intet vidste?
Hvis man selv har det sådan, at utroskab er helt uacceptabelt, og at man selv ville ønske at vide det, hvis ens kæreste var utro, så kan det være svært at forstå at andre kan tænke helt anderledes. Men det er ikke alle der ønsker at vide det, hvis deres kæreste er utro. Jeg ved ikke hvordan din søsters kæreste har det, men kan du være sikker på at du gør mere godt end du skader, hvis du siger det?

Men det betyder ikke at du ikke kan gøre noget. Hvis nu det her var noget du selv havde opdaget, ville jeg nok have været tilbøjelig til at tænke at det ikke var noget du "kunne" blande dig i. Men eftersom din søster selv har valgt at fortælle om hendes forhold og utroskab, har hun truffet valget om at involvere dig...og så kan du helt bestemt også sige din mening, ligesom du allerede har gjort, og det er du selvfølgekig i din gode ret til at blive ved med. 

Men ud over det, tænker jeg også du er i din gode ret til at sige fra, og gøre det tydeligt overfor din søster at du ikke ønsker at være en del af den løgn hun fortæller(det antager jeg at hun gør, og at hendes kæreste ikke ved noget). Det tænker jeg der kan være mange niveauer i. Det kunne handle om at gøre det klart for din søster at du ikke vil lyve, hvis kæresten skulle finde på at spørge dig direkte om din søster er utro. Det kunne også være at du ikke kan se dig selv være en del af bryllupsplanlægningen eller være med i samtaler der handler generelt om hendes og kærestens forhold. 

Hvad der er den bedste løsning, er virkelig svært at sige. Udfordringen er selvfølgelig også at der ikke findes en "rigtig" løsning, og slet ikke en god løsning. Det kan være en svær balancegang, men jeg tror en del af løsningen skal findes i at lave det her klare skel mellem hvad der er "din sag" og det der ikke er. Du kan naturligvis have en holdning til alt hvad din søster gør, men hvornår er det reelt noget du skal blande dig i? Igen tror jeg ikke der findes en facitliste, der kan give det svar. 
Jeg ville mene at det handler om de situationer hvor hun beder dig være en aktiv del af løgnen, og det er så dig der bedst kan vurdere hvornår det sker. Et eksempel kunne være at hun spørger dig om du vil være brudepige, og holde en tale for hende og kæresten til deres bryllup. Kan du holde en tale, hvor du ikke føler du bliver en del af at skulle fortælle en løgn? Hvis du ikke kan det, ville det være et sted, hvor jeg ville mene det var mere end rimeligt at sige fra. 

Jeg kan kun slutte, som jeg startede. Det er virkelig et svært dilemma, og jeg ville ønske jeg kunne have givet dig et klarere svar. Nu har jeg delt lidt tanker, og jeg håber du kan bruge dem til noget. 

Bedste hilsner
Thea