pleje familie
pleje familie
hej jeg er en pige på 13 år og mine forældrer er skildt og det har de vadet i to år nu jeg er bange for min far og jeg hader min mor og hendes familie jeg har det rigti svært så jeg har en tandens til at tage af mine søsknes ting tøj og mekup jeg tro jeg gør det pga jeg har det så svært med det med min fam og jeg vil mega gane i pleje fam med jeg ved ik om jeg godt kan komme i pleje når min mor er sund og rask og godt kan passe på mig og mine søskne men jeg kan vikeli ik lide hinde og det har jeg ik kunnde det siste års tid nu jeg syns hun er maget u ratfærdig med hvor når vi skal have skæld ud og hvor når ik så kan jeg komme i pleje fam når jeg ik kan lide hinde og jeg har tinkt over om jeg kan komme i pleje når jeg har tingt over det i maget lang tid nu håber i kan forstå hvad jeg har skavet da jeg er oreblind
Kære dig
Tusind tak for din henvendelse. Det lyder ikke rart, at du har det svært i din familie og at du ikke kan finde tryghed hos dine forældre. Jeg kan godt forstå, at du - på baggrund af det, du skriver - gerne vil lidt hjemmefra, for det lyder til, at du trænger til noget luft. Jeg synes, at det er utrolig modigt af dig at skrive ind og fortælle, hvordan du har det. Jeg synes især, at det er modigt af dig, fordi du skriver, at du er ordblind. Jeg kan sagtens forstå, hvad du skriver, og hvad du mener, så det skal du ikke bekymre dig om. Jeg forestiller mig, at det er tungt at gå med de tanker og følelser, som du har og tungt at kæmpe med at finde dig til rette i din familie. Jeg ser det som en kæmpe ressource hos dig, at du skriver herind og spørger om hjælp udenfor familien. Det er en ressource, som du kan du være meget stolt af. Jeg vil forsøge at rådgive dig så godt som muligt.
Plejefamilie:
Der er nogle ting, som skal gøres før at det at komme i plejefamilie kan blive godkendt. Man bestemmer ikke helt selv, om kommer i plejefamilie, da det er kommunen, der vurderer, om det kan lade sig gøre på baggrund af samtaler med dig og dine forældre. Du spørger ind til, om du overhovedet kan komme i plejefamilie, når din mor er sund og rask og kan passe på dig og dine søskende. Det kan jeg desværre ikke svare på, fordi det er noget, som kommunen skal vurdere.
Først og fremmest skal du kontakte socialforvaltningen i den kommune, som du bor i. Det kan du bl.a. gøre ved at gå på www.borger.dk og finde deres telefonnummer der eller søge på din kommune på nettet. Hvis du vælger at gøre det, kan det måske være rart for dig at have en voksen med som støtte. Du skriver i din besked, at du er bange for din far og at du ikke kan lide din mor. Derfor tænker jeg, om der er en anden voksen udover dine forældre, som du kan tage med? Måske har du en voksen moster, onkel, fætter, kusine eller bedsteforældre, som kan hjælpe dig og som du er tryg ved? Eller måske kunne den voksne være en lærer fra skolen? Jeg kan ikke læse ud fra din besked, om du har snakket med nogen om, hvordan du har det. Kunne det f.eks. være en mulighed for dig at vise én voksen, som du er tryg ved, den tekst, som du har skrevet til os her? Grunden til jeg spørger er, at jeg tænker, at det f.eks. kan være med til at sætte din lærer ind i din situation og hvordan du har det og at vedkommende på den måde har et bedre udgangspunkt for at støtte dig til et møde med kommunen.
En anden mulighed at kontakte Børnetelefonens bisiddere, som du kan læse om her:
https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/
En bisidder fra Børnetelefonen kan hjælpe dig med at kontakte socialforvaltningen og kan bl.a. også hjælpe dig ved at tage til møde med kommunen. Børnetelefonens bisiddere kan derfor være den voksen udenfor familien, som kan støtte dig igennem processen. Du kan også læse om anbringelse udenfor hjemmet her på borger.dk: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Udsatte-boern-og-unge/Anbringelse-af-boern-og-unge-uden-for-hjemmet.
Skilsmisse:
Det kan være rigtig svært, når ens forældre bliver skilt og det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på det. Jeg kan godt forstå, at du efter to år har det svært med skilsmissen og gennem din beskrivelse, fornemmer jeg også, at du er utryg hos begge dine forældre. Jeg får den fornemmelse, fordi du nævner, at du er bange for din far og ikke kan lide din mor. Samtidig nævner du, at du har fået en tendens til at tage af dine søskendes ting, såsom tøj og makeup, og forklarer også, at du tror, at det er fordi, du har det svært. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ting, at du selv er kommet frem til det. Det viser, at du har en egenskab til at mærke efter og have en fornemmelse for, hvorfor du gør, som du gør. Når man har det svært, kan man komme til at gøre nogle dumme ting, men det betyder ikke, at du ikke et godt menneske. Det er bare et tegn på, at du har det rigtig skidt og har brug for hjælp. Nu ved jeg ikke, om dine søskende er på alder med dig, yngre eller ældre, men jeg kommer til at tænke på, om du mon ville føle dig tryg ved at snakke med dem om, hvorfor du kommer til at tage deres ting eller hvordan du har det generelt? Jeg har før snakket med nogen i samme situation som dig, der nævner, at de har fundet hjælp i at snakke med deres søskende. Måske er det også en mulighed for dig?
I denne periode hvor skolen er lukket kunne jeg, på baggrund af det, du skriver, forestille mig, at det er ekstra hårdt at være derhjemme. Hvis du har brug for at snakke mere end du har gjort her, kan du overveje at skrive til os i vores chat her på Cyberhus. Jeg nævnte tidligere Børnetelefonen ift. bisiddere, men Børnetelefonen har også et telefonnummer, som man kan ringe til, hvis man gerne vil snakke. Måske er det noget for dig også? Deres nummer er: 116111. Du kan også finde oplysninger om kontakt til Børnetelefonen her: https://bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/
Endnu engang tak for din besked. Jeg håber, at du kan bruge svaret. Måske har du mulighed for at få én til at hjælpe dig med at læse svaret igennem? Måske en i familien eller evt. fra Børnetelefonen?
Mange varme tanker
Malou