Kære dig.

Mange tak for dit brev. Jeg er ked af at høre, at du føler dig ensom, og at du føler, at der ikke er nogen der forstår, hvad du går og tumler med. Til at starte med vil jeg vil gerne sige, at jeg synes det er rigtig godt, at du har skrevet herind og på den måde har fået sat ord på dine følelser.

Det er bestemt ikke rart at føle sig ensom og alene. Mange mennesker oplever at føle sig ensom eller alene i perioder af deres liv. Så det er helt naturligt, at man indimellem kan føle sig ensom og alene. Som du skriver, kan man sagtens føle sig ensom, selvom man har venner, og det er rigtig ubehageligt. 

Jeg forstår, at du føler dig ensom og at du tit føler dig alene, men jeg synes, at det lyder positivt, at du fortæller, at du har venner og at du snakker med mange. Det får mig til at tænke på, om du måske kunne tænke dig, at få én eller et par nære venner, som du vil kunne dele dine følelser med og være dig selv overfor, og som du vil kunne fortælle, hvad du går og tumler med lige nu?

Det kan være, at du allerede har en eller to personer i din vennekreds, som du har et lidt bedre forhold til end de andre? Det kan også være, at der er én, som virker særligt forstående eller åben for nære venskaber? Eller måske kan det være, at du kender en, som tidligere har åbnet sig overfor dig og delt noget personligt? Mit råd til dig er at finde ud af, om der er én eller flere, hvor det føles mere naturligt at snakke sammen og så finde ud af, om du kan bygge lidt videre på venskabet til den eller dem. Hvis du får et tættere forhold til den/de personer, kan det nemlig være, at den/de bliver nogen, som du kan dele dine følelser og tanker med, så du forhåbentlig vil føle dig mindre ensom i fremtiden. 

Der findes mange forskellige måder at prøve at få et tættere venskab med nogen, og det vil afhænge meget af hvem både de og du er, og hvordan jeres forhold tidligere har fungeret. Men mit råd vil være at ses med nogle på tomandshånd og starte stille ud og fornemme, hvordan de har det med, at du deler mere om, hvordan du har det, end du plejer. Du kan også prøve at være den, som spørger ind til nogle lidt mere følsomme ting, og på den måde vise, at du gerne vil snakke om sådan nogle ting. Hvis du mærker, at de reagerer på en måde, du ikke bryder dig om, kan det være, at du kan starte lidt blødere ud eller måske henvende dig til en anden ven i stedet? Husk, at det godt kan tage tid at bygge meget tætte venskaber op, så mist ikke modet, hvis det ikke sker lige med det samme, selvom ensomhed kan være en rigtig slem følelse. Nære venskaber kan tage tid at bygge op, men de er ofte det hele værd.  

Som sagt er det helt naturligt, at føle sig ensom eller alene, og jeg er sikker på, at de fleste mennesker vil opleve disse følelser på et eller flere tidspunkter i deres liv. Selvom det er helt normalt, kan man godt gøre noget for at få det bedre. Hvis man ikke får talt med nogen om, hvordan man har det, kan man let komme til at føle sig endnu mere alene med sine tanker og følelser. Derfor kan det være en rigtig stor hjælp at tale med nogen om, hvordan du har det og hvilke følelser du går og tumler med. Du kan måske snakke med dine forældre, et andet familiemedlem, en lærer du er tryg ved eller en veninde om, hvordan du har det? Det vigtigste er, at få fortalt nogen hvordan du har det, så du ikke skal gå alene med dine følelser og tanker, og bare dét at sige det højt til nogen, kan nogle gange være en hjælp i sig selv. Du er også altid velkommen i 1-1 cahtten i Cyberhus, hvor en rådgiver er klar til at lytte og hjælpe dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at det gav mening for dig at læse.

Kærlig hilsen

Gro.