Jeg er hetro!!!

brevkassespørgsmål

Jeg er hetro!!!

brevkassespørgsmål af
Peter
12 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Jeg har en fornemmelse af at mine venner og klassekammerater tror jeg er homoseksuel men inderst inde er jeg rigelig sikker på at jeg er hetro seksuel. Jeg vil bare spørge om hvordan jeg kan sige det til dem og lyde overbevisende?

Svar: 

Kære Peter.

Mange tak for dit brev. 

Jeg tænker at svaret på dit spørgsmål kan være rimelig enkelt - nemlig at den bedste måde du kan sige til sine klassekammerater at du er heteroseksuel og lyde overbevisende er, ved at sige det som det er og fortælle, hvordan du har det og hvad du tænker. Som du også selv skriver det - at du inderts inde i dig selv kan mærke og ved, at du er heteroseksuel. Hvis det er vigtigt for dig, at dine klassekammerater ikke er i tvivl om din seksualitet, tænker jeg, at du skal prøve at snakke med dem om, at du ved med dig selv, hvilken seksualitet du har.

Jeg kan godt forstå, hvis det kan gå dig på, at de tror at du er homoseksuel, hvis du ved med dig selv, at du er heteroseksuel. Jeg tror, at de fleste går op i, hvad andre tænker om én, og at man gerne vil give andre det rigtige billede af en selv, så det er helt naturligt, at du også har det sådan. Men det kan måske være meget godt at tænke på, at I sidste ende betyder det ikke noget, hvad andre tænker eller tror om en. Selvom det kan være rigtig ubehageligt at føle sig misforstået, så skal man ikke lade sig slå sig ud af, hvad andre tror eller tænker.

Der er måske også nogle, der kan finde på at bruge seksualitet som en måde at drille andre på, og som derfor er noget de siger for at drille, men som ikke er noget de egentlig tænker er rigtigt. Det er selvfølgelig ikke okay hverken at drille andre eller kommentere på andres seksualitet. Men ikke desto mindre er der mange som driller med den slags, og hvis de gør det, så er det dem der ikke ved bedre eller måske gør de det, fordi de selv er usikre.  

Rigtig mange bruger en del af deres teenageår på at udforske sig selv og sin seksualitet. Det er helt normalt at seksualitet kan fylde en del i ens tanker og blandt ens klassekammerater. Langt de fleste har flere forskellige ting, som de tænder på. Både ting, de godt kunne tænke sig at gøre i virkeligheden, men også ting, de aldrig kunne drømme om at føre ud i livet, og begge dele er helt naturligt.

Jeg håber, at du kan få fortalt dine klassekammerater at du er heteroseksuel, hvis det er vigtigt for dig, at de ved det. Held og lykke med det.

Kærlig hilsen Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program