Kære dig.

Mange tak for dit brev. Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller. Jeg er ked af at høre, at det er ubehageligt for dig at være hjemme, og at din dag altid bliver ødelagt når du kommer hjem. Det lyder heller ikke særlig godt, at der altid er dårlig og stresset stemning derhjemme. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og derfor er det godt, at du skriver herind. Det lyder også rigtig fint, at du allerede har undersøgt dine muligheder rent økonomisk.

Når du snart fylder 18 år, er det i princippet dig selv der bestemmer, hvor du skal bo. Det kan være et stort spring at flytte hjemmefra som 18-årig når du samtidig skal begynde på din HF-uddannelse, fordi der vil være mange lektier og afleveringer, samtidig med at du selv skal stå for alle huslige pligter såsom indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask. Men der er selvfølgelig også meget selvstændighed i, at kunne tage vare på sig selv, og du skriver også, at du gerne vil være selvstændig og selv styre, hvordan din hverdag og dit liv skal se ud. Og det kan jeg godt forstå. Derfor tænker jeg også, at det lyder som en rigtig god mulighed, hvis du kan flytte sammen med din storebror, så du ikke skal stå helt på egne ben, men kan starte på et nyt selvstændigt kapitel, men uden at du skal gøre det helt selv.

Jeg tror, at der er mange andre unge, som vil kunne genkende nogle af de ting, du fortæller omkring dit forhold til dine forældre og dine beskrivelser af, at bo derhjemme. Som 17-årig er man i gang med at udvikle sig fra at være teenager, til at blive mere voksen og selvstændig, og det kan nemt give en masse konfikter med sine forældre. Især som det du fortæller omkring, at man begynder at få lyst til selv at styre hvordan ens hverdag og liv skal være. I takt med at man bliver ældre, bliver man også mere selvstændig, og som 17-årig kan det være vildt frustrerende, hvis der er mange regler eller hvis det ligefrem er ubehageligt at være derhjemme.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er mega svært, at skulle snakke med dine forældre og din storebror om det, og at du ikke lige ved, hvordan du skal gøre det.

En mulighed kan være at du tager en snak med dine forældre og din storebror, hvor du stille og roligt fortæller dem, hvordan du har det med at bo derhjemme, og at du lige nu har allermest lyst til at flytte hjemmefra og flytte sammen med din storebror i lejligheden. Men det er vigtigt, at du snakker med dem på et tidspunkt, hvor der ikke er dårlig stemning eller når I er sure på hinanden. I vil nok bedst kunne snakke sammen, når der ikke er stresset og dårlig stemning, og når I ikke er i dårligt humør. Det kan for eksempel være, at om morgenen vil være et godt tidspunkt at tage snakken på. Så kan det være, at der ikke er dårlig stemning endnu, og så er man mere modtagelig for, at høre hvad hinanden har at sige, end hvis stemningen er dårlig. Hvis du omvendt prøver at snakke med dem når stemningen er dårlig, er det meget sværere at lytte til hinanden og prøve at forstå hinanden. Derfor er det altså bedst, at prøve at snakke med dine forældre og din storebror, når der er en lidt mere stille og rolig eller god stemning derhjemme.

Du kan også overveje at snakke med din storebror om det først og fortælle ham, hvordan du har det, og så kan I sammen tage snakken med dine forældre bagefter. Måske han kan hjælpe og støtte dig i, hvordan du bedst får forklaret dem, hvordan du har det med at bo derhjemme, og hvilke tanker du har omkring at skulle flytte hjemmefra.

Men det er vigtigt at du forsøger at tale med dine forældre og din storebror om, hvordan du har det derhjemme, og hvilke overvejelser og tanker du har gjort dig omkring at flytte hjemmefra. Det er vigtigt, at de forstår hvordan du har det. Hvis de ikke vil lytte eller du har svært ved at få dem til at lytte, kan du også skrive et brev til dem, hvor du forklarer, hvordan du har det. Nogle gange kan det være nemmere at formulere sig på skrift, og så er man sikker på, at man får "sagt" alle de ting, som man gerne vil sige.

Mit bedste råd er derfor at tage en god, lang og rolig snak med dine forældre og din storebror, hvor I alle fire får masser af taletid til at fortælle jeres side af sagen, og hvor I sørger for at tie helt stille og kun lytte, mens de andre taler. De fleste forældre vil gerne deres børn det bedste, og derfor tænker jeg også, at det vil være en rigtig god idé, at du prøver at tage en snak med dine forældre om, hvordan du har det.

Hvis du synes, at det kan være svært at starte med at skulle sige det direkte til dine forældre, kan det være, at der er en anden i din familie, som du har lyst til at snakke med det om. Det kan nogle gange hjælpe at få nogle andre til at se sin situation udefra.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Held og lykke med det.

Kærlig hilsen

Laura