Kæreste dig, 

Det gør helt ondt i mig at læse dit brev, og jeg er så ked af, at du skal have det sådan her. Det er slet ikke fair, at du skal bære al den smerte alene, og jeg ville ønske, jeg kunne bære noget af den for dig. Det lyder som om, du føler dig meget alene og er meget usikker på, hvad andre tænker om dig. De fleste mennesker har brug for at føle sig accepterede og værdsat i de grupper vi er i. Når man oplever at blive afvist af nogen, man gerne vil accepteres af, kan det nærmest gøre helt ondt, og man bliver rigtig ked af det. Når man tror, andre ikke kan lide én, trækker man sig måske ofte også mere ind i sig selv, og så bliver det endnu sværere at række ud og få det bedre. 

Det lyder virkelig som om, du går igennem en svær periode i dit liv lige nu. Mange af os oplever de her perioder, hvor humøret er nede, vi er usikre på os selv og simpelthen føler os fortabte. Det kan være helt vildt hårdt, og man kan føle, at man lige så godt bare kan give op. Sådan nogle perioder kan man have flere af i sit liv, nogle kommer mere eller mindre naturligt på grund af alder, for eksempel i teenageårene, hvor de fleste oplever lidt udsving i følelser og humør. Det kan også ske i forbindelse med svære livsoplevelser, hvor man har brug for en periode efterfølgende til at være i sorg og smerte.  

Der findes forskellige diagnoser og lidelser, som du også nævner i dit brev, hvor de her følelser og tanker du har, også er symptomer. Man kan aldrig teste sig selv, og derfor har du heller ikke nødvendigvis stress, depression eller angst. Det er rigtig godt, at du er bevidst om, hvordan du selv har det og også gerne vil sætte flere ord på og forstå dig selv ved at tage de her tests. De her tests kan helt sikkert fortælle noget om, at du ikke har det godt. Men de kan ikke give dig en diagnose eller fortælle dig, hvor slemt det er. Det kan en læge eller en psykolog dog hjælpe dig med. Jeg tror, det aller bedste og vigtigste for dig lige nu, er at snakke med nogen om, hvordan du har det. Først og fremmest er det vigtigt, du fortæller dine forældre, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. De kan hjælpe dig med at få den rette hjælp, for eksempel hos en psykolog. Samtidig, tror jeg også, det kunne være rart for dig at prøve at snakke med nogle venner eller veninder om, hvordan du har det? Måske nogle af dem fra din gamle skole? Måske de faktisk godt kender til, hvordan du har det. 

Du er altid velkommen til at skrive igen, og du må også altid komme forbi vores 1-1 chat til en snak. Jeg håber virkelig, at du får det bedre snart, det fortjener du. 

Kærlig hilsen

Sophie