Presperm
Presperm
Hej brevkasse, Jeg har et lidt mærkeligt spørgsmål her, jeg producerer ikke presperm, er det normalteller er der noget galt med mig?
Hej Tobias
Det er forskelligt fra mand til mand, hvor meget præsæd han producerer. Nogle producerer meget, mens andre ikke producerer så meget.
Presæd har flere funktioner såsom at forberede urinrøret til sædudløsning og at smøre pikhovedet og forhuden. Det kan derfor være, at du oplever, at det er lidt `tørt´, hvis du onanerer, hvilket f.eks kan afhjælpes ved. at bruge glidecreme eller spyt. Medmindre det er generende for dig, burde der ikke være noget i vejen med, at du ikke har synligt præsæd. Men hvis du går og bekymrer dig over, at der ikke er synligt præsæd, kan du altid spørge din læge f.eks. via online konsultation, som de fleste læger har efterhånden. Ellers du kan bestille en tid og møde fysisk op ved din læge. Måske kan det virke lidt grænseoverskridende at skulle snakke med en læge om sådan et emne her. Hvis du har det sådan, så husk på at læger er professionelle behandlere og er vant til at snakke om kroppen og undersøge både mænd og kvinders underliv. En læge vil ikke synes, at der er noget galt i, at du henvender dig med et spørgsmål om præsæd.
Med venlig hilsen Christine