Sort klump

brevkassespørgsmål

Sort klump

brevkassespørgsmål af
Sara
11 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Hej mit navn er Sara og jeg ville spørge om hvad det er der kommer ud af min skede det er sådan en sort klump men der kommer blod ud af den det ligner på en måde et ødelagt blåbær

Svar: 

Hej Sara,

Jeg kan ikke sige det med 100% sikkerhed, men umiddelbart lyder det til at være din menstruation. Måske det er din allerførste, og det er derfor du er i tvivl? Menstruationsblod kan godt være klumpet og til tider også mørkebrunt eller næsten sort. Især i starten. Så jeg tænker, at det sagtens kan være det.

Piger og kvinder skal ikke bløde fra skeden, medmindre der er en tydelig forklaring på hvorfor - fx at de har deres menstruation eller har fået en rift. Hvis du ikke har en rift, men fortsat bløder tænker jeg, at det er rimelig sandsynligt, at det er din menstruation, der er begyndt. Men eftersom jeg ikke kan sige det med sikkerhed, og eftersom det også godt kan være noget andet, vil jeg råde dig til at snakke med din mor om det. Hun kan hjælpe dig med at finde ud af hvad det er, og hvad der skal gøres ved det - om det skal løses med et trusseindlæg eller bind eller om du skal en tur til lægen.

Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program