Hvordan snakker jeg med hende

brevkassespørgsmål

Hvordan snakker jeg med hende

brevkassespørgsmål af
Noah
13 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Hej jeg er en dreng der går i 6.klasse Og jeg er vild med en pige som ikke går i min klasse. Jeg har aldrig snakket med hende eller hørt hende sige noget for den sags skyld, så jeg ville gerne vide hvordan jeg kommer til at snakke med hende når vi begge to er meget generte. PS det skal siges jeg har hende på snapchat

Svar: 

Hej Noah,

Hvor er det dejligt for dig, at du er vild med en pige. Og sejt, at du har mod på at snakke med hende - også selvom både du og hun er generte.

Når I aldrig har talt sammen kan det godt være lidt svært. For hvordan gør man lige, og hvad siger man overhovedet? Jeg tænker dog, at du har en kæmpe fordel i, at du har hende på Snapchat.

Hvis jeg var dig ville jeg starte med at begynde at snappe til hende. Fx spørge hvad hun laver, og vise hvad du laver. Det er tit lidt lettere at snakke sammen digitalt til at starte på. Så kan man begynde at lære hinanden lidt at kende, og begynde at finde ud af, hvad hinanden godt kan lide at lave. Når I så har snappet sammen i et stykke tid kan du spørge hende, om hun har lyst til at mødes og lave et eller andet sammen. Fx gå en tur, tage på café, bage en kage, eller hvad I nu godt kan lide at lave. På den måde kan I stille og roligt lære hinanden at kende både digitalt og fysisk, og du kan finde ud af, om dine følelser er gengældte.

Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program