Kære Bella.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind i brevkassen og delt dine tanker og oplevelser omkring dine lærere på din skole.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at dine lærere selvføleglig ikke må disrespektere dig, ødelægge din selvtillid og endda true dig med eftersidning og straf. Det er ikke meningen, at lærere skal opføre sig sådan og behandle deres elever på den måde. Det er meget forkert.

Jeg kan godt forstå, at du bliver påvirket og får det dårligt over, at dine lærere opfører sig og behandler dig og dine veninder, som de gør. Det lyder bestemt ikke særlig godt, at det betyder, at du ikke orker noget efter skole, og at det endda også påvirker din personlighed og dit liv til det dårligere. Sådan bør det ikke være! Lærere er til for, at hjælpe og støtte én igennem skolen, og sørge for at man trives både fagligt og socialt i klassen.

Jeg vil foreslå dig, at fortælle dine forældre hvordan du oplever, at dine lærere behandler dig i skolen. Det kan være rigtig godt, at snakke med sine forældre om, hvordan man har det. Måske er det dem, der bedst kan hjælpe dig med din situation. Du kan fortælle dine forældre de samme ting, som du også fortæller her i brevet. Det er vigtigt, at dine forældre kender til dine følelser og oplevelser, og ved hvordan du har det. På den måde kan det være nemmere for dem at hjælpe dig. Det kan også være rart for dig at dele dine tanker og frustrationer med dem, som er tættest på dig.

Jeg vil råde dig til, at dine forældre skal tale med lederen på din skole og med lærerne. Det er ikke dit ansvar alene at gøre noget ved det, så derfor er det vigtigt, at lærerne får at vide fra nogle voksne, hvad deres opførsel gør ved dig. På den måde kan dine forældre, skolelederen og dine lærere få en samtale og finde ud af, hvad der skal gøres anderledes for, at du kan få det godt og blive behandlet ordentligt i skolen.

Du kan også prøve at snakke med nogle af dine veninders forældre om, de oplevelser I har haft i skolen og hvordan lærerne har behandlet jer. Det kan måske hjælpe, at der er flere forældre der ved, hvordan det er, og hvordan det påvirker dig og dine veninder. Det kan også være rart, at man ikke står alene med det, men at man kan være sammen omkring det.

Så hvis du får snakket med dine forældre og måske også dine veninders forældre, som kan tale videre med din skoleleder og lærerne, kan det forhåbentlig hjælpe på hele situationen og gøre, at dine lærere fremover behandler dig ordentligt, så du får det godt igen.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Knus og kram fra

Laura.

 Men hvis du får snakket med dine forældre og lærere om det, så kan de måske hjælpe dig med at komme igennem de følelser der gør, at du ikke kan komme ud af døren om morgen.