er jeg bøsse?

brevkassespørgsmål

er jeg bøsse?

brevkassespørgsmål af
simon
18 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

hej jeg ved ikke om jeg er til drenge. hver eneste gang jeg ser porno, ser jeg gay porno, da det er det eneste jeg tænder på. min mor og far siger at jeg ikke er til drenge, fordi de ikke gider og have en bøsse søn. HJÆÆÆLP!! hvad gøre jeg ps min pik er kun 5 cm

Svar: 

Hej Simon.

Mange tak for dit brev. Hvor er det sejt, at du har skrevet herind.

Det at du ser med gay-porno, er ikke ensbetydende med, at du er bøsse. Det kan være, at du er homoseksuel, men man behøver ikke, at være bøsse, fordi man ser gay-porno og godt kan lide det. Man kan fx være, biseksuel (når man er interesseret i begge køn) eller heteroseksuel der eksperimenterer og synes, at det er en spændende oplevelse. Så der er flere muligheder for hvad man kan være - enten bøsse, biseksuel eller bare nysgerrig. Det er normalt at eksperimentere med sin seksualitet ved fx at se en bestemt slags porno.

Noget der muligvis kan give dig svar på, om du er bøsse er, om du føler dig tiltrukket af mænd, udover når du ser porno. Hvis du har mere lyst til at kysse på drenge end piger, er du måske homoseksuel. Nogle gange kan man som ung også have brug for at prøve nogle forskellige ting af, før man finder ud af, hvad man egentligt er tiltrukket af. Du kan prøve at mærke efter, hvad du føler dig mest tiltrukket af i din hverdag.

Det kan være svært at snakke med sine forældre omkring sin seksualitet og også omkring mange andre ting, som man går igennem som teenager. Og det er helt normalt. Det kan bl.a. skyldes, at man er i gang med at udvikle sig og der sker en masse nye ting med ens krop, og også med ens personlighed. Det er i teenageårene at man udvikler sig mest, og det er også i de år, at man begynder at finde ud af hvem man selv er, og også hvem man er tiltrukket af. Nogle gange kan det føles som om, at ens forældre ikke forstår en og man har måske flere diskussioner eller skænderier med dem end man plejer.

Du fortæller at dine forældre siger, at du ikke er til drenge, fordi de ikke vil have en søn der er bøsse. Derfor tænker jeg, at du måske kan starte med at snakke med nogle andre om det. Det kan være du har nogle gode venner, som du kan snakke med? Det kan også være, at du kender nogle andre som er homoseksuel, og som kan give dig nogle råd til hvordan man springer ud over for sine forældre. Det kan også være at du har et andet familiemedlem som du har tiltro til, og som du kan snakke med. Det hjælper som regel at dele sine tanker med nogen, og fortælle nogen om hvordan man har det.

I forhold til dit sidste spørgsmål, kan det være svært at sige, om din penis er helt færdig med at vokse. Generelt er en drengs penis først færdig med at vokse, når resten af kroppen er færdig, og de fleste er først færdigudviklet omkring 20 års alderen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle dele af kroppen vokser lige meget samtidig. Din penis kan godt være færdigudviklet nu som 18 årig, samtidig med at du måske vokser et par centimeter i højden de næste par år. Så det er ikke til at sige, om din penis kan vokse endnu. Alles udvikling er nemlig forskellig, og nogen vokser stabilt igennem teenageårene, mens andre tager store spring i starten, i midten eller i slutningen af teenageårene.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du kan også kontakte LGBT hvor du kan ringe helt anonymt og snakke med en rådgiver. I LGBT beskæftiger de sig bl.a. med problemstillinger omkring seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og seksualitet, så de kan snakke med dig om dine tanker i forhold til om du er homoseksuel og hvordan du skal snakke med dine forældre om det. Du er også altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat hvor du kan chatte med en af vores rådgivere.

Mange hilsner fra

Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program